En ansvarlig kommune for nutidens og fremtidens generationer

Over hele verden mærkes konsekvenserne af et klima i hastig forandring. Og forandringerne i form af ekstremt vejr, havvandsstigninger og temperaturstigninger forventes at fortsætte. Vi mærker også forandringerne i Danmark. I de seneste årtier har vi især oplevet ekstremt regnvejr og storme, der har givet lokale oversvømmelser, men også lange perioder med varme og tørke. Det er også nærværende i Horsens Kommune, hvor vi har oplevet oversvømmelser i forbindelse med stormflod og voldsomme skybrud i bl.a. 2015 og 2016.

Horsens midtby er særligt udsat for oversvømmelse fra skybrud og fra Horsens Fjord. Store dele af kommunen mærker også konsekvenserne af stigende grundvand, øget nedbør og øget vandstand i vandløbene. Mange bygninger, veje og tekniske anlæg i kommunen ligger placeret, så de risikerer oversvømmelse. Det er derfor store værdier, der er på spil, hvis ikke vi både tilpasser os og bidrager til at forebygge klimaforandringerne.

Udover at tilpasse og forebygge i forhold til klimaet skal vi forholde os til, at råstofferne bliver færre, hvad enten det drejer sig om fossile brændstoffer, byggematerialer eller drikkevand. Det berører den måde, vi skal planlægge transport, affaldshåndtering og energiforsyning på. Der bliver større behov for at undgå ressourcespild - og fremme genbrug og genanvendelse.

Også arealressourcerne er udfordret. Befolkningstilvæksten øger behovet for nye arealer til byudvikling, infrastruktur, landbrugsdrift og tekniske anlæg. Det presser både naturarealer og landskaber. Det har konsekvenser for det vilde plante- og dyreliv. Og det indskrænker borgernes mulighed for rekreation og et sundt liv. Det stiller krav til, hvordan vi forvalter vores arealer gennem den fysiske planlægning.

De ændrede forudsætninger berører os alle: Myndigheder, virksomheder, lokalsamfund, foreninger og borgere. Det er derfor et fælles anliggende, at vi tænker og handler mere ansvarligt og langsigtet. Nutidens beslutninger og handlinger berører ikke kun vores eget liv og dagligdag - men især de kommende generationers.

Den fysiske planlægning skaber grundlag for en bæredygtig udvikling
Den fysiske planlægning skal skabe grundlaget for en mere robust og langtidsholdbar udvikling af Horsens Kommune. Det handler om at planlægge under større hensyn til klima, miljø og ressourceforbrug.

 

 

Det betyder, at vi skal planlægge for, hvordan byer og infrastruktur udformes, så vi bevarer og skaber mere plads til vandet. Vi skal opnå den bedste balance i udnyttelse af arealerne og med størst hensyn til klima og miljø. Det betyder også, at der skal planlægges, så energiforbrug og transportbehov minimeres, ligesom der skal skabes bedre muligheder for affalds- og ressourcehåndtering. Endelig skal vi tænke multifunktionalitet ind i de anlæg, vi planlægger for, så ressourcerne udnyttes optimalt og til gavn for så mange som muligt.

Selvom baggrunden er alvorlig, skaber planlægning for bæredygtighed nye kvaliteter og værdier:

  • Vand løber på tværs af grænser, og det skal derfor ses i større sammenhænge.
  • Vand skal anvendes som en ressource i byer og i det åbne land og håndteres, hvor det falder naturligt i relation til landskabet.
  • Vand skal tilbageholdes i våde perioder for at undgå oversvømmelse, men også for at være tilgængeligt i perioder med tørke.
  • Den bedste vandhåndtering skaber nye, rekreative tilbud til borgere og oaser for dyr og planter.
  • Vand skal håndteres lokalt, og når det gavner på terræn.

Vi skal gøre det attraktivt at være fodgænger og cyklist i byen. Det er sundt for borgerne, både fordi de bevæger sig mere, og fordi støj- og forureningsgener fra bilerne reduceres. Færre biler i byerne skaber desuden nye rum for ophold og oplevelser for borgerne.

Byomdannelse og byfortætning handler om at genbruge bygningsarv og fastholde og styrke rekreative arealer og koble dem op på eksisterende infrastrukturer og servicefunktioner. Byomdannelsen skal puste nyt liv i byerne med plads til rekreation, motion og refleksion. Byfortætningen skal samtidig spare arealer i det åbne land og give plads til den vilde natur.

Og så kan en bæredygtig måde at indrette byer og landskaber på både skabe grobund for mere leg og læring for alle generationer og plads til dyre- og plantearterne at udfolde sig på.

Fokus på en mere bæredygtig planlægning er derfor ikke alene et spørgsmål om ansvarlighed på den lange bane. Det kan også skabe grundlag for en mere attraktiv, sund og sjov kommune, der er værd at leve i - nu og i fremtiden.

Forventninger til ændringer i klimaet frem mod år 2100:

  • 10 til 40% mere nedbør
  • 15 til 20% mere vand i vores vandløb
  • Vandstanden i Horsens Fjord stiger med ½ til 1 meter
  • Vandstanden i Horsens Fjord vil stige til kote 2,6 meter ved en 100 års stormflodshændelse
  • Grundvandsstanden kan lokalt stige op til 1 til 2 meter
  • Middeltemperaturstigninger på 1,5˚C til 4˚C frem mod 2100

Kilder: FN’s internationale klimapanel IPCC, DMI, Cliwat (et nordeuropæisk projekt med fokus på klimaforandringernes effekt på grundvand fra 2010.), GEUS rapport 2014/38, Henriksen, HJ, Pang, B, Olsen, M, Sonnenborg, TO, Refsgaard, JC og Madsen, H. 2014 Klimaeffekter på ekstremværdiafstrømninger.