Flere grønne oaser i byen

De fleste forbinder naturen med søer, skove og overdrev i det åbne land. Men naturen er også en del af byerne. Byens parker, kirkegårde, industriområder, haver, træer, legepladser, vejrabatter og mange flere steder er levested for vilde fugle, smådyr, insekter og planter.

Nogle steder er naturen inviteret ind – f.eks. ved foderbrættet eller insekthotellet i haven eller som vild blomstereng i parken. Andre steder kommer den helt af sig selv – f.eks. på banearealerne eller i den bunke kvas, der er smidt i hjørnet af haven. Uanset om naturen er inviteret eller kommer af sig selv i byen, er den livsgrundlag for dyr og planter - og fungerer samtidig som spændende, grønne oaser for mange borgere.

Forskning peger desuden på, at ophold i naturen har stor betydning for den enkeltes mentale sundhed og livskvalitet, for folkesundheden og for samfundet som helhed. Derfor er det vigtigt at have nem adgang til naturen – hvad enten det er skove, parker eller egen have. Endelig er der undersøgelser, der viser, at både nærheden til parker, bynære naturarealer og kysten får huspriserne til at stige.

Den store befolkningstilvækst betyder, at der løbende skal findes plads til flere borgere og til mere by. Det åbne land og landskaberne skal i udgangspunktet bevares som vores fælles grønne lunger. Vores byarealer skal også tilbyde grønne åndehuller, og arealerne skal anvendes til flere formål, så der bliver flere funktioner på samme plads f.eks. rekreation, klimatilpasning og sikring af biodiversitet. Derfor giver det rigtig god mening at betragte natur som en naturlig del af byen. Den skaber flere grønne oplevelser – helt tæt på, hvor borgerne bor. Det er derfor nødvendigt at tænke smart i planlægningen for at skabe plads til det hele.

Grønne potentialer i byen
De mange naturoaser, der findes i byerne i dag, skal kortlægges, så de i højere grad kan bevares og styrkes, når byen udvikler sig med omdannelse og nye bydele. Både fordi mange borgere bruger dem i hverdagen, de er levested for planter og dyr, og fordi det tilfører byen en umiddelbar kvalitet. Der skal ligeledes tænkes grønne områder med varieret natur ind i nye byudviklingsprojekter, hvis ikke de er der i forvejen. Etablering af begrønnede facader og grønne sedumtage i nye bebyggelser er også en mulighed, der skal bruges mere. Det giver tilsammen nye grønne kvaliteter både for de nye beboere og for dem, der allerede bor i byen. Samtidig kan de medvirke til at skabe et godt mikroklima og f.eks. virke som naturlig afkøling af bygningerne, når det er varmt.

Eksempel på sedumtag

Det skal kortlægges, om der kan skabes forbindelse mellem de eksisterende og nye naturoaser i byerne og ud i det åbne land. Et grønt netværk i byerne vil ikke kun være til glæde for borgernes friluftsmuligheder, men også en fordel for dyr og planter, der får mulighed for at sprede sig. Det er med til at øge biodiversiteten – til fordel for alle.

Klimatilpasning kan skabe merværdi
Mange områder i Horsens Kommune er påvirket af stigende grundvand og oversvømmelse fra åerne og fjorden. Derfor er vi nødt til at mindske arealer med fast belægning og lave flere anlæg, som kan håndtere den stigende mængde vand. Det ser vi som en stor gevinst, fordi det skaber nye muligheder for nye grønne områder og grønne oaser i byen. Klimatilpasning kan nemlig sagtens tænkes sammen med etablering af mere natur og flere grønne, rekreative områder i byerne. Derfor skal planlægningen fokusere på, hvordan vi får merværdi ud af at tænke klimatilpasning og rekreative arealer sammen.

Biodiversiteten skal trækkes ind i byerne
De offentlige arealer i byerne har store potentialer for at skabe ny natur. Vi skal ændre måden at se vores grønne arealer på. Det handler ikke kun om æstetik, men også om at gøre plads til mere biodiversitet og gøre plejen af arealerne mere bæredygtig. Derfor skal det undersøges, om parker og grønne områder kan gøres mere vilde og naturvenlige. Det kan f.eks. være ved at lade græsset gro, hvor der ikke er aktiviteter og ophold. Eller ved at lade kvasbunker og gamle og udgåede træer stå og ligge og indgå i naturens eget kredsløb. Det kan også være at lade grøftekanter og græsrabatter udvikle sig til små blomsterenge. Eller etablere beplantninger, der tiltrækker insekter, der er første skridt i at opnå større biodiversitet.

De private arealer – haver, industriarealer og lignende - har helt de samme potentialer som de offentlige arealer. Det handler om at tænke naturen ind i plejen af de grønne arealer. Det er et fælles ansvar at skabe flere leve-, yngle- og skjulesteder for planter og dyr. Det er ikke kun en udfordring, men skaber også mere værdi. For det giver os alle sammen mere grønt at kigge på og opholde os i.

 

FN-organisationen Ipbes (Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) har til opgave at vurdere tilstanden for jordens biodiversitet og økosystemer. Ipbes udgav i maj 2019 en rapport, der vurderer, at en million dyre- og plantearter på globalt plan er i fare for at blive udryddet over de næste få årtier. Det skyldes primært menneskelig aktivitet som f.eks. dyrkning af store landarealer, overfiskeri, rydning af skove o.lign. Faldet i biodiversitet kan få store konsekvenser for menneskeheden, da vi er afhængige af, at økosystemerne fungerer. Økosystemerne er bl.a. medvirkende til bestøvning af planter og afgrøder og rensning af jord, vand og ilt.

 

Beplantninger er vigtige levesteder og steder at finde føde for fugle og insekter. Når der skal plantes nyt i byen, er der en række træer og buske, der er særligt gode for fugle og insekter

Slåen	God nektarplante (bier), god til fugle og insekter (ca. 100 insektarter tilknyttet)
Hvidtjørn	God nektarplante (bier), god til fugle og insekter (ca. 100 insektarter tilknyttet)
Mirabelle	God nektarplante (bier)
Eg	Godt træ til fugle og mange insekter (ca. 200 insektarter tilknyttet)
Bøg	Godt træ til fugle og mange insekter (ca. 50 insektarter tilknyttet)
Lind	Godt træ til fugle og mange insekter. Værtsplante for mange fugle- og insektarter (ca. 200 insektarter tilknyttet)
Pil, f.eks. Selje- eller femhannet rødel	God til mange insekter (ca. 70 insektarter tilknyttet)
Hassel	Føde til fugle, god til mange insekter (ca. 50 insektarter tilknyttet)
Fuglekirsebær	God nektarplante til f.eks. bier
Brombær	God nektarplante til f.eks. bier
Røn	Føde til fugle, god til mange insekter
Hyld	Føde til fugle, god til mange insekter
Vortebirk	God til insekter (ca. 200 insektarter tilknyttet)