Horsens Kommunes indbyggertal vokser, og der skal løbende findes plads til flere funktioner som boliger, erhverv og friluftsliv inden for kommunens geografiske afgrænsning. Derfor er arealoptimering og multifunktionalitet begreber, som er nødvendige at arbejde med i den fysiske planlægning. Flere af kommunens arealer skal med andre ord indrettes intelligent, så de kan bruges til mere end én funktion. Særligt de rekreative byrum kan fungere fleksibelt og indrettes med en kreativitet, der kan inspirere borgerne til selv at etablere klimaløsninger på deres egen ejendom.
En funktion, som indtil nu ikke har fyldt så meget i det fysiske landskab, er håndteringen af klimavand. Klimaforandringerne er her og sætter deres aftryk – og klimavandet skal håndteres. Derfor skal klimatilpasning indgå som et naturligt element i Horsens Kommunes fysiske planlægning. Klimatilpasningen skal tænkes sammen med andre funktioner, både fordi håndtering af klimavand kræver plads, men ikke mindst fordi den skaber nye store værdier i kombination med planlægning for byer og det åbne land. Klimavandet har et stort rekreativt potentiale både i det åbne land og i byerne. Derfor skal vi se vandet som en stor ressource.
Klimatilpasning i det åbne land og byerne
I det åbne land kan vandet håndteres i nye søer, vandhuller og grøfter. Det kan både tilføre landskabet flere kvaliteter og give borgerne helt nye oplevelsesmuligheder. Samtidig kan det skabe bedre livsvilkår for insekter, fugle, smådyr og planter – til gavn for biodiversiteten.
I byerne kan vandet håndteres i åbne vandrender, regnbede eller små bassiner. Det kan også opsuges i grønne tage og begrønnede facader. Det kan skabe nye grønne oaser i byen for både mennesker, dyr og planter. Og det kan bidrage til spændende, grønne byrum, der understøtter sociale mødesteder og et levende byliv, der er rart at færdes i.
Klimatilpasning skal ske i flere skalaer. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at etablere større anlæg, der kan håndtere vand fra store arealer. Men også mindre anlæg på en enkelt ejendom kan bidrage og udformes, så det giver merværdi for borgerne. Det er vigtigt, at der skabes bevidsthed omkring klimatilpasning og det fælles ansvar, det er at håndtere klimavandet. Og det er vigtigt, at Horsens Kommune viser vejen i forhold til alternativ vandhåndtering i både stor og lille skala. På den måde kan borgere, virksomheder, institutioner, foreninger, klubber med flere inspireres til at bidrage til bæredygtige løsninger.
De større tekniske anlæg skal kunne mere end blot at håndtere vand. F.eks. kan bassiner til vandparkering anvendes som grønne opholdssteder, skaterbane eller sportsanlæg, når de ikke er vandfyldte. Det giver nye muligheder for aktivitet og bevægelse – og herved kan klimatilpasningen også bidrage til folkesundheden. Håndtering af klimavand på terræn kan også fungere som 1:1 læringsrum for skoler og uddannelser. Endelig kan klimavandet bruges til naturlig nedkøling af byerne i varme somre, hvis det håndteres i større bassiner og giver vækst til træer og skyggedannelse i byerne.
Der er også gevinster at hente ved at tænke vandhåndtering ind i trafikprojekter. Veje og stier skal efter behov udformes og anlægges, så de også fungerer som afledningsveje for vandet i forbindelse med ekstrem regn. Det sikrer, at vandet ledes den rigtige vej og ender det rigtige sted.
Større vej-og parkeringsanlæg kan indrettes med vandgennemtrængelige belægningstyper, så regnvandet nedsiver, og særligt vigtigt indrettes, så de fungerer som reservoir for skybrudsvandet.
Når klimatilpasning integreres helt i den fysiske planlægning, kan der skabes betydelige nye værdier for både mennesker og dyre- og planteliv – og dermed for samfundet. Derfor skal klimavand ikke kun ses som en udfordring, men især som en stor, rekreativ ressource.
- Budgetaftale 2019-2022 – Klimaplanlægning; Derfor er der et uundgåeligt behov for at klimatilpasse Horsens By. Byens udvikling kan ikke gennemføres uden at inddrage og implementere klimatilpasning fuldt og helt i de mange planer og projekter, der gennemføres i Horsens i disse år. Ligeledes vil de kommende års analysearbejde i regi af projekt Coast-to-coast afdække hvor, hvordan og i hvilket omfang der er behov for at investere i klimasikring af Horsens By. Træpolitik; Ved at plante træer og buske skal naturen bringes ind i byen og give små oaser. Det vil også skabe større bæredygtighed og være et led i klimatilpasningen.
- Fælles arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021 - Vi beskytter vores fælles værdier; Vi har i Horsens oplevet, når naturen viser tænder – når vandmasserne raser ind over byens veje og truer vores værdier i form af huse, haver og andet, vi har kært. Det er vigtigt at være på forkant med disse hændelser og foretage klimasikring baseret på dybe analyser
- Strategisk Energiplan – Generelt fokus på klima og klimatilpasning
- Multifunktionalitet skal tænkes ind i arealplanlægningen
- Klimatilpasning skal især tænkes sammen med rekreative funktioner, både i byerne og i det åbne land.
- Friluftsstrategi
- Biodiversitetsstrategi (under udarbejdelse, forventes færdig ultimo 2020, Teknik og Miljø)
- Strategisk Energiplan
- Spildevandsplanlægning
- Omdannelse af Åkvarteret
- Coast to Coast Climate Challenge
- Klimakommune Plus
Se en samlet oversigt over alle handlinger her
Delmål 6.6
Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på lavbundsarealer, grundvand og skovrejsning.
-
Delmål 7.2
Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på mulighed for placering af vedvarende energi-anlæg.
-
Delmål 11.3
Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig og kapaciteten skal øges til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og styring i alle lande
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på klimatilpasning, men også forebyggelse i planlægningen. Det vil sige, at der ikke planlægges for boliger, hvor der er kendte risici ift. klimavand – eller kun, hvis vandet kan håndteres. Fokus på befæstelsesgrader, der tillader nedsivning
-
Delmål 11.5
Inden 2030 skal der være et betydelig fald i antallet af dødsfald og antallet af berørte personer, samt reduktion i de direkte økonomiske tab i forhold til det globale bruttonationalprodukt, som følge af katastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer, med fokus på beskyttelse af de fattige og mennesker i sårbare situationer
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på integrering af klimatilpasning i den fysiske planlægning
-
Delmål 11.b
Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer, og som udvikler og gennemfører helhedsorienteret katastrofe- risikostyring på alle niveauer, i overensstemmelse med Sendai-rammen for Katastrofe- og Risikoforebyggelse (Sendai Framework for Disaster Risk Reduction 2015-2030)
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på integrering af klimatilpasning i den fysiske planlægning.
-
Delmål 12.2
Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Arbejde med klimavand som en ressource i planlægningen
-
Delmål 12.8
Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på at formidle den viden om klimatilpasning, som den fysiske planlægning genererer, og dermed inddrage borgere, virksomheder, foreninger med videre i løsninger på klimatilpasning.
-
Delmål 13.1
Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på integrering af klimatilpasning i den fysiske planlægning
-
Delmål 13.2
Integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlægning
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på integrering af klimatilpasning i den fysiske planlægning
-
Delmål 13.3
Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på at formidle den viden om klimatilpasning, som den fysiske planlægning genererer, og dermed inddrage borgere, virksomheder, foreninger med videre i løsninger på klimatilpasning.
-
Delmål 15.1
Inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på at bevare skove og genoprette lavbundsarealer
-
Delmål 15.3
Inden 2030, bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet land og jord, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og forsøge at opnå en jordforringelses-neutral verden
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på integrering af klimatilpasning i den fysiske planlægning.
-
Delmål 17.14
Der skal være bedre kohærens mellem politikker for bæredygtig udvikling
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Koordinering af klimatilpasning på tværs af kommune- og lokalplanlægning, planlægning for natur og biodiversitet, spildevandsplanlægning, energi- samt trafikplanlægning
-
Delmål 17.7
Tilskynde til og fremme effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på at formidle den viden om klimatilpasning, som den fysiske planlægning genererer, og dermed inddrage borgere, virksomheder, foreninger med videre i løsninger på klimatilpasning.