Den cirkulære kommune – genbrug og genanvendelse i stor skala

FN’s verdensmål nr. 12 handler om, at vi hurtigst muligt reducerer vores fodaftryk på naturen ved at ændre den måde, vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på.

Baggrunden er alvorlig nok. Hver gang vi flyver på ferie, kører en tur i bilen, bygger en bolig eller køber mad, elektronik, sko, tøj og andre forbrugsgoder, bruger vi af jordens begrænsede naturressourcer. Og udfordringen er, at vores forbrug af ressourcer er stigende.

Den dag, hvor jordens befolkning har brugt de naturressourcer, som jorden kan gendanne på et år, kaldes Earth Overshoot Day. Ifølge Global Footprint Network, der står bag Earth Overshoot Day, faldt den historisk tidligt på året i 2019 – nemlig 29. juli. Efter denne dato bliver der tæret på jordens ressourcer. Hvis hele jordens befolkning i øvrigt havde det samme forbrug som danskerne, ville dagen allerede være faldet den 29. marts.

I 2018 udgav Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet en strategi for omstilling til en mere cirkulær økonomi i Danmark. Cirkulær økonomi handler i korte træk om at gøre den økonomiske vækst bæredygtig. Det betyder at gå mod en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcerne. Det betyder også at designe produkter på en måde, så råvarerne bruges så fornuftigt og så mange gange som muligt i stedet for at ende som affald.

Horsens Byråd sætter barren højt
Horsens Kommune skal være en frontløberkommune inden for bæredygtighed. Derfor står cirkulær tænkning, genbrug og genanvendelse også højt på dagsordenen. Det er den ambitiøse Ressourceplan 2019-2030, der forventes vedtaget i efteråret 2019 og Klimakommune+ gode eksempler på.

Målet med Ressourceplanen er at gøre det nemmere for borgerne at sortere og aflevere materialer, der kan indgå i nye kredsløb, enten ved at blive genbrugt, som de er, eller ved at blive genanvendt i nye produkter. Samtidig skal kurser, undervisning og formidling inspirere borgere og virksomheder til at reparere og ”up-cycle” i stedet for at smide væk. Der er også planer om at etablere et genbrugsbyggemarked på Horsens Genbrugsplads, hvor man skal kunne aflevere og købe brugte byggematerialer.

Kommunen som virksomhed går forrest ved at stille krav til sig selv ved at tænke den cirkulære tankegang ind i kommunalt byggeri og nedrivning. Kommunen stiller i dag krav i udbud om vejanlæg og lignende til materialers levetid og efterfølgende mulighed for genanvendelse. Fremover vil der også blive stillet krav til, at der anvendes genanvendelsesmaterialer i anlægsarbejder.

 

Cirkulær tænkning i den fysiske planlægning 
Den cirkulære tankegang finder også vej ind i den måde, vi laver fysisk planlægning på. Byomdannelse er et godt eksempel på, hvordan nedslidte eller forladte områder og byggerier i byen – ofte erhvervsområder – genbruges til nye byformål som f.eks. boliger, liberale erhverv eller uddannelse og får nyt og spændende liv. Og da arealressourcerne er begrænsede i Horsens Kommune, er byomdannelse en cirkulær og bæredygtig måde at planlægge på.

Byggeri- og anlægsbranchen står for en stor andel af ressourceforbruget, og branchen står for en af vores største affaldskilder med ca. en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark. Der er derfor ingen tvivl om det cirkulære potentiale for genanvendelse i byggeri og anlæg. Derfor giver det god mening, at den fysiske planlægning fokuserer på, om mere af den eksisterende bygningsmasse kan bevares og istandsættes, i stedet for at der rives ned og bygges nyt. Det giver også mulighed for at tage bedre vare på vores fælles kulturhistoriske og arkitektoniske arv. Både de kulturhistoriske og arkitektoniske spor kan have stor betydning for en bys eller et bykvarters identitet og stedbundne kvaliteter. Mere fokus på bevaring kan derfor være med til at give et kvalitativt løft og understøtte en positiv udvikling i byerne og landsbyerne.

I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder opstår der næsten altid overskudsjord. Overskudsjorden er en ressource, der ved genanvendelse kan skabe nye værdier – både i en rekreativ, en miljømæssig og en økonomisk forstand. Vi har allerede retningslinjer i kommuneplanen for håndtering af overskudsjord. De skal være med til at sikre, at genanvendelse af jorden sker på en bæredygtig måde, der giver samfundet mere værdi. Det kan f.eks. være ved etablering af nye rekreative landskaber, afskærmning mod støj og indblik eller klimaprojekter.

Den cirkulære tankegang kan også tænkes ind i planlægningen for den blå og grønne struktur. Det handler om i højere grad at give naturen mulighed for at passe sig selv – selvfølgelig under kontrollerede forhold. Nogle synes måske, at naturen skal være pæn og ordentlig. Men det giver ikke altid de bedste levevilkår for dyr, planter og svampe. F.eks. er gamle træer, der er helt eller delvist døde særligt vigtige levesteder for mange organismer og arter. Derfor er det en god ide at lade de gamle træer stå, til de dør – og lade dem ligge, når de fældes. På den måde kan de indgå i naturens eget kredsløb og skabe basis for nyt liv. At lade naturen råde giver også mulighed for nye og spændende oplevelser for borgerne.

Regnvand kan også genanvendes og indgå i nye sammenhænge. Det er f.eks. cirkulær tankegang at sikre nedsivning af mest muligt regnvand til grundvandsdepoterne. Lokal håndtering af regnvandet på terræn i form af regnbede og regnvandsrender kan tilføre nye rekreative værdier til både byer og det åbne land og samtidig bidrage til en større biologisk mangfoldighed.

Det giver derfor ikke kun mening at tænke cirkulært i den fysiske planlægning i forhold til et ansvarligt forbrug af naturressourcerne. Det kan også skabe grundlag for helt nye kvaliteter for borgerne i form af oplevelser og rekreation samt nye, attraktive bydele.

 

  • Budgetaftale 2019-2022 – Udarbejdelse af strategi for cirkulær økonomi

  • Fælles arbejdsgrundlag for byrådet 2018-2021 – Vækst og Kvalitet; Horsens Kommune skal være en frontløberkommune inden for bæredygtighed

  • Arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021 – Vi beskytter vores fælles værdier; Horsens Kommune skal være en frontløberkommune inden for bæredygtighed, Vi ser … ind i en fremtid, hvor genbrug, genanvendelse og reduktion af vores ressourceforbrug bliver en vigtigere og vigtigere parameter, hvis vi vil efterlade et godt samfund med mange naturlige værdier til vores kommende generationer

  • Klimakommune – CO2-reduktion på 2 % pr. år.

 

  • Byomdannelse med udgangspunkt i bevaring og genanvendelse af den eksisterende bygningsmasse, og med udgangspunkt i respekt for kulturhistorien

  • Nyttiggørelse af overskudsjord, udpegning af arealer, hvor jorden kan indgå i nye sammenhænge, f.eks. til rekreative formål.

 

  • Horsens Kommunes ressourceplan 2019-2030.

Se en samlet oversigt over alle handlinger her

 

  • Delmål 6.3

    Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning 
    Fokus på planlægning for ny genbrugsplads i Horsens nord og for udvidelse af anvendelser på Horsens Genbrugsplads, hvor fokus bl.a. ligger på at nedbringe mængden af affald til deponering og forbrænding, og at øge muligheder for sortering af affald.


  • Delmål 11.6

    Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning 
    Fokus på planlægning for ny genbrugsplads i Horsens nord og for udvidelse af anvendelser på Horsens Genbrugsplads, hvor fokus bl.a. ligger på at nedbringe mængden af affald til deponering og forbrænding, og at øge muligheder for sortering af affald.

  • Delmål 11.b

    Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer, og som udvikler og gennemfører helhedsorienteret katastrofe- og risikostyring på alle niveauer, i overensstemmelse med Sendai-rammen for Katastrofe- og Risikoforebyggelse (Sendai Framework for Disaster Risk Reduction 2015-2030)

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Fokus på klimatilpasning og vandhåndtering i kommune- og lokalplanlægning. Klimaet skal tænkes ind på tværs af alle sektorområder som en nødvendig forudsætning i alle beslutninger.

 

  • Delmål 12.2

    Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Fokus på byomdannelse og bevaring og/eller genanvendelse af kulturhistoriske og bevaringsværdige bebyggelser.

 

  • Delmål 12.5

    Inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Fokus på planlægning for ny genbrugsplads i Horsens nord og for udvidelse af anvendelser på Horsens Genbrugsplads, herunder ”Stablen”, et multisted som bl.a. skal rumme genbrugsbyggemarked, undervisningsfaciliteter og reparationscafe.

 

  • Delmål 12.8

    Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Særligt fokusområde i borgerinddragelse i forbindelse med fysisk planlægning, samt planlægning for ”Stablen” på Horsens Genbrugsplads, et multisted som bl.a. også kan rumme et klimacenter.

 

  • Delmål 13.2

    Integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlægning.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Øget fokus på klimatilpasning i den fysiske planlægning.