Klimaforandringerne er en realitet, som også kan mærkes i Horsens Kommune. Ekstremt vejr i form af skybrud og storme har flere gange medført stormflod og lokale oversvømmelser. Og i 2018 medførte sol og tørke afbrændingsforbud og vandingsforbud i dele af kommunen. Der er store værdier på spil, fordi mange bygninger og anlæg i kommunen er truet af oversvømmelse i tilfælde af ekstremt vejr. Klimaforandringerne er derfor noget, vi alle må forholde os til og handle ud fra. Både som myndighed, lokalsamfund, virksomheder, foreninger og borgere.
Horsens Kommune som myndighed arbejder allerede med klimatilpasning som en overligger i den fysiske planlægning. Men der er behov for endnu mere handling. Klimaet skal tænkes ind på tværs af alle sektorområder som en nødvendig forudsætning i alle beslutninger. Med fælles målsætninger, fælles ejerskab og øget koordinering af indsatserne – og ved at tænke klima ind i alle politikker, planer og projekter – kan vi hæve ambitionsniveauet for den kommunale klimaindsats.
Når klimatilpasning fra starten tænkes ind i planlægning og projekter, kan den integreres, og potentialet for merværdi kan udnyttes optimalt. Og der kan skabes sammenhæng mellem planlægning for klimatilpasning, natur og biodiversitet, energi, byudvikling og trafik. Det er nødvendigt, hvis kommunens fælles offentlige værdier skal sikres bedst muligt. Det giver også den bedste forudsætning for, at borgerne kan beskytte deres egne værdier. Det er for dyrt at klimatilpasse, når først skaden er sket.
Ud over mere nedbør, mere vand i vandløbene og stigende vandstande i Horsens Fjord er der flere steder i kommunen eksempler på, at grundvandet stiger. Der er et stort behov for at håndtere alt vandet. Ved de store, ekstreme regnhændelser er der ikke plads i regnvandssystemerne under jorden, og som konsekvens af dette har vi flere gange fået oversvømmet større områder i vores byer. Derfor skal vi gennem planer og projekter reservere og skabe plads til at parkere vand fra ekstremregn på terræn, f.eks. ved at udnytte allerede etablerede anlæg som veje, parkeringsanlæg, parker, regnvandsbassiner og lignende. Det gælder både i det åbne land og i byerne. Med en sammenhængende planlægning på tværs af sektor- og fagområder kan vi således gøre plads til vandet.
De blå og grønne strukturer skal styrkes
De to strukturer understøtter hinanden, idet det blå – vandet, primært ligger i det grønne – naturen. Meget vand vil derfor skulle håndteres inden for den grønne struktur. Ud over, at der skabes plads til vandet, er det en fordel for både de rekreative oplevelser og for dyre- og planteliv.
Landbruget skal også bidrage og have gavn af klimatilpasning. En mere naturlig fordeling af vandet i det åbne land giver en større landskabelig variation og understøtter biodiversitet. Samtidig er vandet til rådighed i tørre perioder og giver bedre mulighed for at parkere vandet, hvor det ikke gør skade i våde perioder.
En koordineret og langsigtet helhedsplanlægning
En forbedret kortlægning af risikoområder og kendte oversvømmelser i hele Horsens Kommune skal danne grundlaget for en mere koordineret planlægning for byudvikling, for natur og biodiversitet, for det åbne land, for spildevand, for energi og for trafik, hvor klimatilpasning er fuldt integreret.
På baggrund af kortlægningen kan vi sikre, at der ikke placeres ny byudvikling og tekniske anlæg på de arealer, der er mest udsatte over for klimaændringerne. Dermed kan vi bedre planlægge for at beskytte eksisterende bygninger og anlæg mod oversvømmelse. Det betyder også, at vandhåndtering samt risiko for udtørring skal tænkes ind fra start i nye natur- og byudviklingsprojekter, ikke bare for det enkelte projekt, men for hele det område, som projektet ønskes placeret i.
Arbejdet med at planlægge og håndtere regnvandet sker i tæt samarbejde med Samn Forsyning. Det kræver langsigtet helhedsplanlægning, og at flere alternativer belyses og vægtes i henhold til teknisk og samfundsmæssig værdi, så der kan træffes bevidste valg. På den måde sikres det, at regnvandssystemet indrettes til de stigende mængder regnvand. Ved at håndtere en del af vandet på terrænet kan det samtidig give nye rekreative værdier til kommunens byer.
Formidling som virkemiddel
Horsens Kommune skal også arbejde med at formidle klima. Vi skal formidle i øjenhøjde med den voksne borger, men også i børnehøjde. Vi klimatilpasser med henblik på fremtidige hændelser og planlægger på vegne af kommende generationer. Derfor er det vigtigt at skabe ejerskab og fællesskab omkring klimatilpasning blandt børn og unge – fremtidens borgere i Horsens Kommune.
- Budgetaftale 2019-2022 – Klimaplanlægning; Derfor er der et uundgåeligt behov for at klimatilpasse Horsens By. Byens udvikling kan ikke gennemføres uden at inddrage og implementere klimatilpasning fuldt og helt i de mange planer og projekter, der gennemføres i Horsens i disse år. Ligeledes vil de kommende års analysearbejde i regi af projekt Coast-to-coast afdække hvor, hvordan og i hvilket omfang der er behov for at investere i klimasikring af Horsens By. Træpolitik; Ved at plante træer og buske skal naturen bringes ind i byen og give små oaser. Det vil også skabe større bæredygtighed og være et led i klimatilpasningen.
- Fælles arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021 - Vi beskytter vores fælles værdier; Vi har i Horsens oplevet, når naturen viser tænder – når vandmasserne raser ind over byens veje og truer vores værdier i form af huse, haver og andet, vi har kært. Det er vigtigt at være på forkant med disse hændelser og foretage klimasikring baseret på dybe analyser
- Strategisk Energiplan – Generelt fokus på klima og klimatilpasning.
- Spildevandsplanlægning, kommune- og lokalplanlægning, planlægning for natur og biodiversitet, energi samt trafikplanlægning skal samordnes med planlægning for klimatilpasning
- Risikoområder og kendte oversvømmelser skal konkretiseres i Kommuneplan 2021
- Ny byudvikling skal så vidt muligt ikke placeres i risikoområder og områder med kendte oversvømmelser
- Vandhåndtering skal tænkes ind fra start i byudviklingsprojekter. Og den skal omfatte hele det område/kvarter, som projektet ønskes placeret i.
- Strategisk Energiplan
- Spildevandsplanlægning
- Projekt for omdannelse af Åkvarteret
- Coast to Coast Climate Challenge
- Klimakommune Plus
Se en samlet oversigt over alle handlinger her
KlimabegreberKlimaforandringer handler om de forandringer, vi oplever i vejret med mere ekstremt vejr i form af voldsomme regnhændelser, storme, orkaner og stigende temperaturer. Forandringer medfører flere oversvømmelser, stigende grundvand, tørke osv. Klimaforebyggelse handler om at begrænse den fremtidige effekt af klimaforandringerne. Det handler om at reducere CO2-udslippet på energiområdet, på transportområdet, og på bygge- og anlægsområdet. Det handler også om at fokusere på cirkulær økonomi, genbrug og genanvendelse og formidling om, hvordan man som borger selv kan være med til at forebygge. Klimatilpasning handler om tilpasning til klimaforandringerne. Det handler f.eks. om håndtering af vand fra de ekstreme vejrhændelser og om sikring mod oversvømmelser fra fjord og vandløb. |
|
Horsens Kommune deltager i klimatilpasningsprojektet Life IP Coast to Coast Climate Challenge. Projektet omfatter forundersøgelser af, hvordan vi løser de udfordringer, vi har med at håndtere vandet i forbindelse med byudvikling i Horsens Midtby. Ud over klimatilpasning af Horsens Midtby omfatter projektet også en kortlægning i samarbejde med VIA University af mulighederne for lokal håndtering af regnvand i nye byudviklingsområder, samt udarbejdelse af en fælles tværkommunal vandløbsmodel for Gudenåen. |
-
Delmål 6.6
Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på lavbundsarealer, grundvand og skovrejsning.
-
Delmål 7.2
Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på mulighed for placering af vedvarende energi-anlæg.
-
Delmål 11.3
Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig og kapaciteten skal øges til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og styring i alle lande
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på klimatilpasning, men også forebyggelse i planlægningen. Det vil sige, at der ikke planlægges for boliger, hvor der er kendte risici ift. klimavand – eller kun, hvis vandet kan håndteres. Fokus på befæstelsesgrader, der tillader nedsivning
-
Delmål 11.5
Inden 2030 skal der være et betydelig fald i antallet af dødsfald og antallet af berørte personer, samt reduktion i de direkte økonomiske tab i forhold til det globale bruttonationalprodukt, som følge af katastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer, med fokus på beskyttelse af de fattige og mennesker i sårbare situationer
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på integrering af klimatilpasning i den fysiske planlægning
-
Delmål 11.b
Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer, og som udvikler og gennemfører helhedsorienteret katastrofe- og risikostyring på alle niveauer, i overensstemmelse med Sendai-rammen for Katastrofe- og Risikoforebyggelse (Sendai Framework for Disaster Risk Reduction 2015-2030)
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på integrering af klimatilpasning i den fysiske planlægning.
-
Delmål 12.8
Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på at formidle den viden om klimatilpasning, som den fysiske planlægning genererer.
-
Delmål 11.5
Inden 2030 skal der være et betydelig fald i antallet af dødsfald og antallet af berørte personer, samt reduktion i de direkte økonomiske tab i forhold til det globale bruttonationalprodukt, som følge af katastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer, med fokus på beskyttelse af de fattige og mennesker i sårbare situationer
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på integrering af klimatilpasning i den fysiske planlægning
-
Delmål 13.1
Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på integrering af klimatilpasning i den fysiske planlægning
-
Delmål 13.2
Integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlægning
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Spildevandsplanlægning, kommune- og lokalplanlægning, planlægning for natur og biodiversitet, energi samt trafikplanlægning skal samordnes med planlægning for klimatilpasning
-
Delmål 13.3
Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse, begrænse skaderne og tidlig varsling af klimaændringer
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på at formidle den viden om klimatilpasning, som den fysiske planlægning genererer.
-
Delmål 15.1
Inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på at bevare skove og genoprette lavbundsarealer
-
Delmål 15.3
Inden 2030, bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet land og jord, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og forsøge at opnå en jordforringelses-neutral verden
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Øget fokus på integrering af klimatilpasning i den fysiske planlægning.
-
Delmål 17.14
Der skal være bedre kohærens mellem politikker for bæredygtig udvikling
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Koordinering af klimatilpasning på tværs af kommune- og lokalplanlægning, planlægning for natur og biodiversitet, spildevandsplanlægning, energi- samt trafikplanlægning
-
Delmål 17.7
Tilskynde til og fremme effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber
Hvad peger det på i den fysiske planlægning
Fokus på at formidle den viden om klimatilpasning, som den fysiske planlægning genererer, og dermed inddrage borgere, virksomheder, foreninger med videre i løsninger på klimatilpasning.