Bæredygtig byudvikling

Ny byudvikling skal naturligvis være i overensstemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Det betyder, at planlægningen for byudvikling skal tage højde for følgende:

• Der må ikke planlægges for byudvikling til byformål, som f.eks. boliger, institutioner, kontorer og rekreative formål, hvis det skaber miljøkonflikter i forhold til produktionsvirksomheder og risikovirksomheder.
• Der skal tages højde for tilstrækkelig afstand til eksisterende landbrugsejendomme ved udlæg af nye byudviklingsområder, så udviklingsmuligheder for landbruget sikres.
• Planlægning for byudvikling skal afvejes i forhold til hensynet til naturområder og levesteder, samt spredningsmuligheder for dyr og planter opretholdes og om muligt forbedres. Arealer, der er omfattet af Grønt Danmarkskort i kommuneplanen kan ikke indgå i kommunens udviklingsområder.
• Grundvandet skal beskyttes i forhold til arealanvendelser, der kan forurene drikkevandsressourcerne.
• Kommuneplanlægningen skal tænkes sammen med kystsikring og klimatilpasning. Der skal tages højde for mulige risici for oversvømmelse og muligheder for klimatilpasning ved planlægning af ny byudvikling.
• Planlægning for byudvikling skal tage hensyn til mulighederne for skovrejsning.
  • Det skal sikres, at de værdifulde landskaber bevares, herunder at de åbne kyster – kystnærhedszonen - og geologiske værdier fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabs¬værdi. De bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber må som udgangspunkt ikke reduceres. Derfor må ny byudvikling ikke placeres i de udpegede landskaber.
• Der kan kun udpeges udviklingsområder (ny byzone) i kystnærhedszonen, hvis der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.
• Ny byudvikling skal tage hensyn til, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning kan opretholdes.
• Byudvikling skal understøtte de offentlige – statslige som kommunale - investeringer i infrastruktur og transport.
• Der skal sikres arealreservationer til forbrændingsanlæg og større affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg.
• Anvendelse af undergrunden og dens naturforekomster skal tilgodeses i planlægningen.

Horsens Kommune skal redegøre for behovet for arealer til ny byudvikling. Planloven fastsætter en metode til, hvordan det skal foregå. Som udgangspunkt kan der kun udlægges arealer til de 12 år, som kommuneplanen gælder for. (Planloven § 11a, stk. 7 og stk. 13)

Først og fremmest skal det forventede behov for nye byudviklingsarealer beregnes ud fra den konkrete udvikling i bolig- og erhvervsbyggeriet, der har været i de 12 foregående år. Dernæst skal rummeligheden til byvækst i den gældende kommuneplan, som endnu ikke er udnyttet, opgøres. Ud fra det forventede behov og den uudnyttede rummelighed kan det fastsættes, i hvilket omfang, der er behov for at udlægge nye arealer til byudvikling.

Der er mulighed for at omfordele arealer, hvis ikke der kan dokumenteres et behov for nye nettoarealer. Det betyder, at der kan udlægges nye arealer til byudvikling, hvis der til gengæld tages tilsvarende byudviklingsarealer ud af den uudnyttede rummelighed i kommuneplanen.

På baggrund af de sidste 12 års boligbyggeri i Horsens Kommune vurderes der at være et behov for at bygge ca. 430 boliger om året i Kommuneplan 2021’s periode. Det svarer til et vurderet behov på i alt 5.160 boliger. Den eksisterende boligrummelighed vil blive gjort op i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2021.

I forhold til erhvervsbyggeri er der i de sidste 12 år bygget 36 ha. Det forventes, at behovet vil være det samme i Kommuneplan 2021’s periode. Den eksisterende erhvervsrummelighed vil ligeledes blive gjort op i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2021.

I Planstrategi 2019 er der to nye interesseområder for erhverv. Ved ny byudvikling til erhverv, der har en karakter og en størrelse, der kan påvirke omgivelserne væsentligt, vil der blive udarbejdet særskilt kommuneplanlægning, med henblik på at skabe den bedst mulige tilpasning til det område, det placeres i.

Planloven fastsætter, at byudvikling skal ske indefra og ud (Planloven, § 11 a, stk. 8). Det vil sige, at byudviklingen skal ske i direkte sammenhæng med eksisterende byområder.

Hensynet er at forhindre, at der sker tilfældig og spredt bebyg¬gelse i landskabet. Samtidig skal det sikre, at naturområder og landbrugsjorder ikke splittes op af spredt bebyggelse. Endelig skal det sikre en effektiv udnyttelse af de offentlige investeringer i vej- og stianlæg, kollektiv trafik, forsyningsledninger, kloakering og offentlig service.

Som beskrevet herover fastsætter planloven, at nye arealer til byudvikling skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone (Planloven, § 11 a, stk. 8). Konkret betyder det, at ny byudvikling alene kan ske i de centerbyer, der indgår i Horsens Kommunes bymønster.

Det drejer sig om hovedbyen Horsens, der fortsat skal udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhverv og kulturtilbud.

Det drejer sig om centerbyen Brædstrup, den næststørste by i kommunen, der som den eneste by ud over Horsens har en stor andel af detailhandel og bymæssig bebyggelse, og fungerer som centerby for den vestlige del af kommunen.

Og det drejer sig om de 9 lokalcenterbyer, som alle spiller en vigtig rolle som et lokalt center for et mindre opland: Egebjerg, Gedved, Hatting, Hovedgård, Lund, Nim, Sdr. Vissing, Søvind og Østbirk.

Der kan ikke ske byudvikling i landsbyerne (Planloven § 11a stk. 8). Her vil der i stedet være mulighed for at etablere nye boliger og erhverv i et begrænset omfang. For de fleste landsbyers vedkommende vil der være tale om en samlet mulighed for en boligtilvækst på ca. 5-10% af den eksisterende boligmasse i den enkelte landsby, men det varierer fra den ene landsby til den anden.

Etablering af nye boliger og erhverv kan her ske som huludfyldninger inden for landsbyafgrænsningen i de landsbyer, der har en afgrænsning i kommuneplanen. I landsbyer, der ikke er afgrænset, kan der kun ske mindre udbygning.

Den langsigtede byudvikling i Horsens Kommune er fastsat i udviklingsbilledet ”Vores Horsens Kommune 2050”, der blev indarbejdet i hovedstrukturen i Kommuneplan 2017. 2050 blev valgt som sigtepunkt for fremtidens Horsens Kommune, fordi fremtidens attraktive kommune besluttes og planlægges i dag, men også fordi der skal investeres i de overordnede linjer for fremtidens udvikling allerede nu.

Udviklingsbilledet fungerer derfor som et fælles billede for politikere, borgere, interesseorganisationer, erhvervsliv med flere af de overordnede linjer og det store perspektiv, der sætter kursen for, i hvilke retninger udviklingen skal ske de næste mange år. Udviklingsbilledet kommer derfor også til at indgå i Kommuneplan 2021.

Det overordnede udviklingsbillede består ud over byudvikling af tre andre temaer; den grønne og blå struktur, infrastruktur og det åbne land. Billedet dækker dermed alle aspekter af den fysiske udvikling og dermed den fysiske planlægning.

I forbindelse med byudvikling arbejdes der med tre planlægningsmæssige principper: Byvækst, byomdannelse og byfortætning.

Byvækst omfatter udlæg på ”bar mark”. Det vil sige, at der sker inddragelse af arealer til boliger og erhverv, der ligger i det åbne land. For at mindske arealforbruget ved byvækst, skal planlægningen fokusere på, om der kan etableres mindre grunde og/eller sokkelgrunde til åben-lav og tæt-lav boliger, eller om der kan etableres etageboliger, der skaber mulighed for flere boliger på mindre areal.

Byomdannelse omfatter ”genanvendelse” af tiloversblevne arealer i den eksisterende by til nye byformål. Byomdannelse er derfor neutral i forhold til arealforbrug og er også en mere bæredygtig måde at byudvikle på, fordi eksisterende vej- og stistruktur, forsyningsledninger, offentlige service med mere kan benyttes. Byomdannelse kan også understøtte borgernes brug af gang, cykel og kollektiv trafik frem for bil, fordi man bor centralt. Det er vigtigt, at der tages hensyn til de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier i det område, der omdannes. De er med til at give området karakter og er en del af områdets identitet og historie.

Byfortætning omfatter en fortætning af eksisterende byer og bykvarterer. Det vil sige, at der etableres nye byformål på ekstensivt udnyttede byarealer, som f.eks. huludfyldelser eller ved udnyttelse af tagetager o.lign. Byfortætningen har de samme fordele som byomdannelsen, ligesom fortætningen skal tage de samme hensyn til den eksisterende by. Samtidig skal der tages hensyn til mulighederne for at skabe gode opholdsarealer og bynatur, når der fortættes, ligesom muligheden for lys og luft ikke må tilsidesættes.

I forbindelse med den endelige fastlæggelse af nye byudviklingsinteresser i Kommuneplan 2021 skal andelen, der sker som byomdannelse og byfortætning øges, mens andelen, der sker som byvækst tilsvarende skal mindskes.

Derfor vil mulighederne for udpegning af arealer til både byomdannelse og byfortætning i Horsens, Brædstrup og de ni lokalcenterbyer komme til at spille en central rolle i Kommuneplan 2021. Naturligvis med udgangspunkt i de enkelte byer og bykvarterers særlige kvaliteter og karakter.

Den demografiske udvikling har stor betydning for den måde, vi skal udvikle vores byer på. Prognoserne peger på, at der fortsat vil være en stor befolkningstilvækst. Det skyldes, at der er et fødselsoverskud, men især, at der er et stort flytteoverskud. Der vil derfor fortsat være behov for at finde nye arealer til byudvikling.

Der forventes tilvækst i alle aldersgrupper, men der vil især være en meget stor tilvækst i gruppen af borgere på 80 år og derover. Familiemønstrene ændrer sig også. Andelen af familier med 1 eller 2 personer udgør i dag 76% i Horsens Kommune. Udviklingstendenser peger på, at den klassiske kernefamilie, som længe var den typiske familieform, er afløst af mange forskellige familietyper med vidt forskellige plads- og funktionsbehov.

Samtidig er udviklingen forskellig i kommunens bymønsterbyer. Som udgangspunkt vokser størstedelen af byerne, men med forskellig hastighed. Nogle af byerne vokser med så stor hastighed, at den lokale identitet og sammenhængskraft er udfordret. Andre byer har en lav tilvækst og har måske behov for helt nye byudviklingsmuligheder for at kunne tiltrække og fastholde flere borgere.

Det er alt sammen forhold, der skal højde for, når der peges på nye byudviklingsområder.

Klima spiller en afgørende rolle, når potentialet for nye byudviklingsområder vurderes. Derfor skal der som udgangspunkt ikke udlægges arealer til ny byudvikling på arealer, der er udpeget i forbindelse med risikokortlægning og hvor der allerede i dag er kendskab til, at der er problemer med oversvømmelser i forbindelse med nedbør eller stormflodshændelser.

Det samme gælder lavtliggende områder, hvor der naturligt samles vand, og som derfor er udpeget som lavbundsarealer i kommuneplanen, eller arealer, hvor der er kendte problemer med stigende grundvand.

I større byudviklingsområder kan de arealer, hvor der er udfordringer med klimavand, bruges rekreativt og til håndtering af vandet. På den måde kan der skabes nye grønne og blå oplevelser til glæde for både borgere og biodiversitet.

Det er væsentligt, at ny byudvikling tilpasser sig den eksisterende by, som den placeres i eller ved, hvis der skal opnås en god sammenhæng og kvalitet i byudviklingen – både for dem, som allerede bor der, og dem, som skal bo i det nye område. Derfor spiller skala en vigtig rolle i planlægningen.

Skala handler om størrelsen på det nye byudviklingsområde i forhold til den eksisterende by/bydel. Hvis et nyt byudviklingsområde får et større omfang, har en helt anden karakter, eller andre bygningshøjder og bygningstypologier, end den bydel, det placeres i eller ved, kan det gå ud over den lokale identitet og de stedbundne kvaliteter, der findes i bydelen.

Derfor er det vigtigt, at nye byudviklingsområder tilpasser sig den by, som de knytter sig an til. Det betyder ikke, at der ikke kan bygges moderne by i forbindelse med eksisterende by. Det betyder, at ny byudvikling skal respektere den lokale identitet og de lokale proportioner. Med det udgangspunkt kan der udvikles ny by, der i sig selv skaber nye, stedbundne kvaliteter og tilfører den eksisterende by eller bydel nye kvaliteter.

Mangfoldighed i udvalget af bomuligheder er med til at understøtte Horsens som attraktiv bosætningskommune. Derfor skal der være fokus på at skabe forskellighed i den nye byudvikling, så der bliver noget at vælge imellem. De nye boligkvarterer behøver derfor ikke ligne hinanden. Der må f.eks. godt være forskel på at bo i et parcelhuskvarter i Lund eller Horsens syd. Der skal derfor være fokus på muligheden for at skabe boligområder med nye stedbundne kvaliteter.

Forskelligheden handler også om at skabe nye bykvarterer med flere forskellige boformer. Det åbner mulighed for blandede kvarterer med boliger til alle aldre og livssituationer. Det betyder, at man kan blive boende i det kvarter, man holder af, selvom der bliver behov for at skifte bolig. Det kan også være med til at understøtte levende bymiljøer og styrke den lokale sammenhængskraft, at flere forskellige mennesker med forskellige baggrunde lever i samme område.

Behovet for etablering af nye bolig- og erhvervsområder er løbende tilstede på grund af den positive tilvækst til kommunen. Det presser arealressourcerne og især de arealer, der anvendes til grønne og rekreative formål.

Omvendt stiger efterspørgslen på flere grønne områder i takt med, at befolkningen vokser.

Derfor er det en vigtig faktor, at eksisterende grønne områder kan bevares i forbindelse med ny byudvikling, eller at der kan skabes nye, grønne områder. Det er samtidig også med til at gøre byudviklingen mere attraktiv.

Mobilitet spiller en vigtig rolle i forhold til udvælgelse af nye udlæg til bæredygtig byudvikling, både i forhold til nye bolig- og erhvervsområder.

I udlæg til nye boligområder skal der som udgangspunkt fokuseres på, om der kan opnås en høj grad af mobilitet i forhold til gang, cykling og kollektiv trafik. I udlæg til nye erhvervsområder skal der fokuseres på god tilgængelighed til det overordnede vejnet, specielt i forhold til varetransport. Samtidig skal der også fokuseres for muligheden for gang, cykling og kollektiv trafik i forhold til medarbejdere og kunder.

• Budgetaftale 2019-2022 – Bosætning og Erhverv; Blandede boliger – blandede boligformer, billige boliger til socialt udsatte, varieret udbud af boliger i alle bydele, herunder et tilstrækkeligt antal almene boliger, Erhvervskommunen Horsens; styrket fokus på salg af erhvervsjord
• Fælles arbejdsgrundlag for Byrådet 2018-2021 – Vækst og Kvalitet; sikre, at befolkningstilvæksten i kommunen fortsætter med uændret styrke, Sikre at Horsens fortsat er en mangfoldig kommune med boliger for alle, og at boligerne ligger i nogle spændende områder, der danner rammen om en god og tryg hverdag, Sikre et løbende og konstant udbud af attraktive byggegrunde i spændende områder i nærhed af vand og natur, Sørge for at den fysiske udvikling af Horsens Kommune præges af høj kvalitet, langtidsplanlægning og af en bærende rød tråd, Være en frontløberkommune indenfor bæredygtighed, Arbejde aktivt for at brande Horsens Kommune udadtil som et sted med høj kvalitet i hverdagen, et levende kulturliv, gode uddannelsesmuligheder, smuk natur, ambitiøs byudvikling og et stærkt fællesskab, der kan noget helt særligt
  
  
• Fælles arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021 - Vi skaber verdens bedste store by; Bæredygtighed skal være et bærende princip for Horsens by. Det betyder, at planlægning skal ske med stor omtanke i forhold til at sætte et grønt fodaftryk. Det betyder også, at vi skal tænke nye måder at skabe holdbare løsninger for byens udvikling. Beskytte og bevare det unikke, som er kendetegnende for Horsens by og sikre en rød tråd og høj kvalitet i planlægningen
  
  
•  Erhvervsstrategi Fælles om fremtiden – Vi sikrer gode vilkår for virksomhederne; sikre en hensigtsmæssig fysisk planlægning af erhvervsudviklingen og erhvervsparkerne
  
  
• Bosætningsstrategi 2020-2023; sætter en langsigtet kurs for arbejdet med at sikre en fortsat høj befolkningstilvækst, og som retter særligt fokus mod tiltrækning af nye borgere, men også på fastholdelse og tiltrækning af borgere, der flytter fra Horsens Kommune – fx for at studere eller arbejde.

• Understøttelse af udviklingsbilledet ”Vores Horsens Kommune 2050”
  
  
• Fokus på bæredygtighed og robusthed i planlægningen af byudvikling
  
  
• Muligheder for byomdannelse og byfortætning i både Horsens, Brædstrup og lokalcenterbyerne
  
  
• Fokus på, at der værnes om de lokale identiteter og stedbundne kvaliteter i forbindelse med planlægningen
  
  
• Udvikling af en byudviklingsmodel, der ved brug af faste screeningsparametre skabe tydelighed i kommunens prioriteringer og via øget fokus på kvalitet, helhed og robusthed være med til at skabe investeringssikkerhed for projektudviklere og investorer
  
  
• Gennemgang af erhvervsområderne med henblik på at kvalificere dem i forhold til erhvervsstyrker, nye udviklingsmuligheder og omdannelsespotentialer.

• Kortlægning af de enkelte byers og bydeles særlige kvaliteter og identiteter, der kan indgå som et kvalitativt element i den fysiske planlægning.

Se en samlet oversigt over alle handlinger her

• Delmål 11.1

  Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelige pris og grundlæggende tjenesteydelser og sanering af slumkvarterer

  Hvad peger det på i den fysiske planlægning
  Fokus på almene boliger i forbindelse med planlægning for byudvikling

• Delmål 11.2

  Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre

  Hvad peger det på i den fysiske planlægning
  Byudvikling, der understøtter den kollektive trafik (tog, busser), og giver mulighed for at gå eller cykle til centrale destinationer

• Delmål 11.3

  Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig og kapaciteten skal øges til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og styring i alle lande

  Hvad peger det på i den fysiske planlægning
  Fokus på byomdannelse og byfortætning i forhold til at reducere brugen af nye arealer til byudvikling, fokus på mindre grunde og sokkelgrunde i forbindelse med byvækst, fokus på borgerinddragelse i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning

• Delmål 11.4

  Styrke indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv

  Hvad peger det på i den fysiske planlægning
  Fokus på at værne om bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer i forbindelse med planlægning for byudvikling – både byvækst, byomdannelse og byfortætning, fokus på at reducere inddragelse af arealer i åbent land til byvækst, fokus på at bevare og etablere bynatur i forbindelse med byudvikling

• Delmål 11.5

  Inden 2030 skal der være et betydelig fald i antallet af dødsfald og antallet af berørte personer, samt reduktion i de direkte økonomiske tab i forhold til det globale bruttonationalprodukt, som følge af katastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer, med fokus på beskyttelse af de fattige og mennesker i sårbare situationer

  Hvad peger det på i den fysiske planlægning
  Fokus på klimasikring i forhold til skybrud, stormflod og stigende grundvand, fokus på planlægning af byvækst, der fremmer gang og cyklisme og minimerer behov for at køre bil

• Delmål 11.6

  Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på kommunalt og anden affaldsforvaltning

  Hvad peger det på i den fysiske planlægning
  Fokus på planlægning af byvækst, der fremmer gang og cyklisme og minimerer behov for at køre bil

• Delmål 11.7

  Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap

  Hvad peger det på i den fysiske planlægning
  Fokus på flere grønne rekreative arealer i forbindelse med planlægning af byvækst

• Delmål 11.b

  Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer, og som udvikler og gennemfører helhedsorienteret katastrofe- risikostyring på alle niveauer, i overensstemmelse med Sendai-rammen for Katastrofe- og Risikoforebyggelse (Sendai Framework for Disaster Risk Reduction 2015-2030)

  Hvad peger det på i den fysiske planlægning
  Fokus på klimasikring i forhold til skybrud, stormflod og stigende grundvand.

• Delmål 13.1

  Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande

  Hvad peger det på i den fysiske planlægning
  Fokus på klimasikring i forhold til skybrud, stormflod og stigende grundvand

• Delmål 13.2

  Integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlægning

  Hvad peger det på i den fysiske planlægning
  Fokus på klimasikring i forhold til skybrud, stormflod og stigende grundvand.

• Delmål 15.5

  Tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter
  
  Hvad peger det på i den fysiske planlægning
  Fokus på byomdannelse og byfortætning i forhold til at reducere brugen af nye arealer til byudvikling, fokus på mindre grunde og sokkelgrunde i forbindelse med byvækst, fokus på at bevare og etablere bynatur i forbindelse med byudvikling.