Det gode liv i landsbyerne

Landsbyerne i Horsens Kommune tilbyder en helt særlig bokvalitet. Her kan man bo tæt på natur, landskab og åbne vidder. Her kommer man hinanden ved, og her er mange aktive borgere, der er gode til selv at tage et fælles ansvar for udviklingen. At bo i en landsby er derfor et positivt valg af det tætte og aktive nærmiljø i landsbyen.

Befolkningsudviklingen er meget forskellig i vores landsbyer. Nogle oplever tilbagegang, men mange har fastholdt befolkningstallet, og flere har oplevet tilvækst. Den positive udvikling skal understøttes. Derfor skal alle landsbysamfund have mulighed for løbende at udvikle sig som attraktive steder at bosætte sig, drive erhverv og leve det gode liv på landet.

Udviklingsmulighederne skal naturligvis ske med respekt for de særlige værdier, som den enkelte landsby har. Derfor skal der tages hensyn til natur- og landskabsinteresser og de arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier, når der lægges planer for udvikling. Både fordi de er med til skabe den attraktive ramme for livet og fællesskaberne i landsbyerne. Men også fordi disse interesser og bevaringsværdier er vores fælles arv.

Landdistrikterne rummer vores landbrugserhverv. Der skal tages særlige hensyn til, at landmændene fortsat har mulighed for at drive og udvikle deres bedrifter. Det betyder, at planlægningen af nye aktiviteter i landsbyerne ikke skal begrænse landbrugets vilkår. Samtidig skal der også tages hensyn til tekniske anlæg som f.eks. højspændingsanlæg og lignende anlæg i planlægningen, så anlæggene ikke bliver til gene for nye boliger i landsbyerne.


Byggeri i landsbyer

Planloven sætter snævre grænser for nye byggerier i landzonen. Derfor kan der kun bygges nye boliger i et begrænset omfang i landsbyerne. Det vil som udgangspunkt ske som huludfyldninger eller afrunding af landsbyen. Det er en fordel, fordi det skaber de optimale rammer for at tage hensyn til de særlige kvaliteter og bevaringsinteresser, der er i og omkring landsbyerne.

Horsens Kommune har afgrænset en stor del af kommunens landsbyer i kommuneplanen. Det har vi gjort for at gøre det tydeligt, hvilke potentialer, den enkelte landsby har for bosætning og erhvervsudvikling. Landsbyafgrænsningerne kan kun i særlige tilfælde justeres i mindre omfang – og kun med respekt for de særlige stedbundne kvaliteter og bevaringsinteresser.

Inden for landsbyafgrænsningerne er der mulighed for at udstykke få grunde til nye boliger og erhverv. Men det udgør ikke hele udviklingspotentialet. I de fleste landsbyer ligger bygninger, der enten er tomme eller ikke længere bruges til deres oprindelige formål. Nogle af dem har potentiale til at blive sat i stand og ombygget til nye boliger eller erhverv, andre til at blive revet ned og give plads til helt nyt byggeri. For de fleste landsbyers vedkommende vil der være tale om en samlet mulighed for en boligtilvækst på ca. 5-10% af den eksisterende boligmasse i den enkelte landsby, men det varierer fra den ene landsby til den anden.

Der er ikke to landsbyer, der er ens. Landsbyafgrænsningerne er ikke trukket ens, fordi der er meget forskellige muligheder og udfordringer for den fysiske udvikling i de enkelte landsbyer. Der kan ikke generaliseres, når der vælges løsninger. Det, der er rigtigt for den ene landsby, kan ikke nødvendigvis lade sig gøre i en anden. Derfor er det nødvendigt med en differentieret og målrettet planlægning for den enkelte landsby.

Udvikling kan i mange tilfælde også handle om at skabe de fysiske rammer for, at fællesskabet trives. F.eks. ved at etablere byrum og grønne områder, hvor man kan mødes og lave fælles aktiviteter. Eller om klimatilpasningsprojekter, der også har et rekreativt potentiale, nedrivningsprojekter, der giver plads til et grønt område, trafiksikkerhedsmæssige forbedringer, beplantningsprojekter og lignende.

Det lokale engagement har helt afgørende betydning for landsbyernes trivsel og levedygtighed. Derfor er det vigtigt, at de lokale aktører er inddraget i beslutninger om landsbyernes udviklingsmuligheder. Det er også vigtigt, at de lokale aktører har mål og midler til rådighed, så de har mulighed for selv at handle på at gøre landsbyerne til endnu mere attraktive steder at bo og leve.


Tiltag i landsbyerne

Projekt Trygge Landsbyer har siden starten i 2015 uddelt penge til en lang række landsbyer omkring Horsens. Formålet er at skabe det gode liv i landsbyerne med fokus på tryghed, sammenhold og udvikling. Samtidig er formålet også at få involveret de lokale ildsjæle i projektet.

I Budget 2019 fremgår det, at der er afsat 25 millioner kroner over en årrække til områdefornyelse og nedrivningsindsatser i landsbyerne, de lokale centerbyer og Endelave. I den forbindelse er Horsens Kommune kommet med i Landsbypuljen under Transport-, Bygnings-og Boligministeriet. Områdefornyelsen er fortrinsvis tiltænkt samarbejder på tværs af lokalsamfund – til såkaldte klyngesamarbejder. Midlerne kan anvendes til borgerinddragelse, investeringer i torve, pladser og opholdsarealer, kulturelle tiltag med mere.

Horsens Byråd har nedsat § 17, stk. 4-udvalget vedrørende udvikling af lokalsamfund med repræsentanter fra SAMBY, Landsbyrådet og byrådet. Udvalget har til formål at understøtte bosætning og det gode liv i kommunens landsbyer, lokalcenterbyer og på Endelave. Det skal ske gennem en bred inddragelse og dialog med borgerne og med udgangspunkt i de stedbundne kvaliteter og potentialer i de enkelte oplandsbyer.

Udvalget har blandt andet til opgave at udarbejde en lokalsamfundspolitik, der skal fokusere på det gode liv i oplandet, forpligtende samarbejder mellem byerne i oplandet og mellem Horsens Kommune og oplandet. Lokalsamfundspolitikken får også til formål at opstille kriterier for anvendelsen af de forskellige puljemidler, der skal tilgodese udviklingen i oplandet, herunder landsbyerne.

Tiltagene for at sikre attraktive og levedygtige landsbyer er således mange og forskelligartede. Og de involverer både fysisk planlægning, politiske målsætninger – og ikke mindst samarbejde mellem Horsens Kommune og lokalsamfundene. Det er et fælles ansvar.

 

  • Budgetaftale 2019-2022 – Områdefornyelse til lokalområderne og Nedrivningspulje

  • Fælles arbejdsgrundlag for byrådet 2018-2021 – Levende lokalsamfund; sikre levende lokalsamfund med sammenhold og udvikling

  • Arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021 – Vi vil hele kommunen; sikre initiativer, der understøtter bosætning og det gode liv i kommunens landsbyer, mellembyer og på Endelave

  • Civilsamfundsstrategi for fællesskabet Horsens Kommune – Levende lokalsamfund; lokalsamfund med stærke sammenhold, hvor man hjælper hinanden og tager fælles ansvar.

  • Differentieret planlægning for de enkelte landsbyer med udgangspunkt i deres særlige potentialer og stedbundne kvaliteter

  • Potentialer for omdannelse og fortætning i landsbyerne med henblik på mulighed for etablering af boliger og erhverv

  • Planlægning for udvikling af landsbyerne under hensyn til eksisterende husdyrbrug
  • Lokalsamfundspolitik

  • Områdefornyelse i lokalområderne

  • Nedrivningspulje målrettet faldefærdige bygninger i landsbyerne

Se en samlet oversigt over alle handlinger her

 

Landsbyer i Horsens Kommune

Afgrænsede landsbyer: Addit, Assendrup, Davding, Elbæk, Eldrup, Elling, Endelave by, Gangsted, Gantrup, Grumstrup, Grædstrup, Haldrup, Kattrup, Lundum, Oens, Ring, Sattrup, Serridslev, Slagballe St., Såby, Tønning, Træden, Tvingstrup, Underup, Vedslet, Vestbirk, Voervadsbro (delvist), Vrønding, Yding, Ørridslev, Ørskov, Åes og Åstruplund.

Bosætningslandsbyer i byzone: Sejet og Hansted

 

  • Delmål 11.3

    Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig og kapaciteten skal øges til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og styring i alle lande.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning 
    Fokus på borgerinddragelse i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning samt områdefornyelse.

  • Delmål 11.4

    Styrke indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Fokus på at værne om bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer og på at reducere inddragelse af arealer i åbent land i forbindelse med planlægning for landsbyer.

  • Delmål 11.a


    Støtte positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem by, opland og landdistrikter ved at styrke den nationale og regionale udviklingsplanlægning

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning 
    Differentieret planlægning for de enkelte landsbyer med udgangspunkt i deres særlige potentialer og stedbundne kvaliteter

 

  • Delmål 17.14

    Der skal være bedre kohærens mellem politikker for bæredygtig udvikling.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning 
    Planlægningen skal koordineres med de øvrige, kommunale, regionale og nationale planer og politikker for bæredygtig udvikling af landsbyerne.