Naturen og landskaberne er vores fælles arv

Landskaberne i Horsens Kommune forandrer sig. Det er helt naturligt, for det har de gjort i millioner af år. De velkendte geologiske landskabsformer med fjord, ådale og højderygge er skabt af is og smeltevand for tusindvis af år siden. Fra oldtiden og frem til i dag har mennesker påvirket landskaberne gennem dyrkning af jorden og udvikling af landsbyer og byer. På den måde rummes hele fortællingen om den naturlige og den kulturhistoriske udvikling af Horsens Kommune i landskaberne.

Samtidig danner landskaberne rammen for vores hverdag. Her ligger vores by, vores bolig eller vores erhverv. Og her tilbringer vi en del af vores fritid og ferie. Landskaberne har derfor betydning for både det enkelte individ og den fælles identitet. Man kan sige, at de blå og grønne strukturer, der tilsammen udgør landskaberne, udgør vores fælles arv – både for nutidens og fremtidens generationer. Derfor skal vi værne om og passe på landskaberne.

Landskaberne er en udviklingsressource, der kan bruges i f.eks. vores bosætning, turisme, kultur- og friluftsliv. Men det er også en ressource, som skal forvaltes med stor omtanke, fordi de rummer store kvaliteter – og fordi de er vores fælles arv. Nogle landskaber er mere sårbare for forandringer end andre, fordi de rummer helt særlige herlighedsværdier og mulighed for fantastiske oplevelser. Det betyder, at vi nogle steder skal passe særligt på landskabet og værne om landskabets særlige karakter. Andre steder kan vi mere aktivt bruge landskabet, uden at landskabsressourcen svækkes.

Den positive udvikling med et stigende antal indbyggere i kommunen sætter i disse år deres præg på landskabet. Nye bolig- og erhvervsområder vokser frem, der etableres nye veje, master og luftledninger. I det åbne land etableres nye energianlæg, stalde og siloer. Det påvirker landskaberne. Og klimaforandringerne fordrer, at vi i fremtiden finder plads til mere vand i landskaberne – både fra stigende regnmængder og fra grundvandsstigninger.


Landskabsanalyse giver en masse vigtig viden om landskaberne i kommunen

Horsens Kommune har i 2018 fået udarbejdet en landskabsanalyse. Analysen giver en viden, der er væsentlig for at kunne beslutte, hvor og hvordan det skal prioriteres at værne om landskabernes særlige karakter og kvaliteter. Og det er en viden, som kan bruges til at planlægge for, hvordan byudvikling, tekniske anlæg, veje osv. kan placeres i landskaberne, så de påvirkes mindst muligt.

Landskabsanalysens mål og anbefalinger for kommunens landskaber vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2021, så de kan være med til at danne grundlag for beslutninger om fremtidens fysiske udvikling af Horsens Kommune. På den måde forvaltes den fælles landskabsarv med omhu og omtanke.


Landskaberne danner ikke kun ramme for landsbyer, byer og landbrug, men også for naturområder
Naturområderne er i al deres mangfoldighed en stor ressource for befolkningen. Ønsket om let adgang til grønne områder og natur har stor betydning i mange tilflytteres overvejelser, før de bosætter sig. Derfor er der stor efterspørgsel på brede naturtilbud, som både kan dække den daglige tur i nærheden af hjemmet og udflugterne til den helt særlige naturoplevelse eller friluftsaktivitet. Og med en voksende befolkning stiger efterspørgslen på adgang og brug af naturen.

Naturen fungerer som levesteder for det vilde dyre- og planteliv. Det giver os som borgere en masse gode oplevelser, fordi der er noget at kigge på. Men mange dyr og planter er i tilbagegang. I Horsens Kommune lever mange arter, der er truede af udryddelse. På landsplan vurderes det, at en fjerdedel af alle danske arter er så truede, at de er på vej til at forsvinde.

De mange dyr, insekter, planter og svampe, som naturen består af, udgør ikke kun en kilde til glæde for borgere, der bevæger sig i naturen. De er også med til at bestøve planter og afgrøder og rense jord, vand og ilt. Vi er afhængige af, at naturens økosystemer er i balance. Derfor giver det god mening at passe på den natur, der allerede findes – men også at skabe gode vilkår for ny natur. Der skal skabes gode forbindelseskorridorer mellem naturområderne, så dyr og planter kan sprede sig. Og så skal det naturligvis overvejes, om der kan skabes flere nye naturområder.

Horsens Kommune har en strategi for biodiversitet på tegnebrættet. Strategien skal beskrive, hvilke konkrete muligheder og metoder der kan tages i brug for at give naturen de bedste livsbetingelser, så antallet af arter igen kan vokse.

I den fysiske planlægning skal der fokus på, hvordan naturområderne kan sikres og forbedres, så biodiversiteten får bedre vilkår for at udvikle sig både i by- og landzonen. Det betyder, at der både skal fokus på de naturområder og de økologiske forbindelseskorridorer, der allerede er udpeget – men også på muligheder for nye udpegninger. Naturplanlægningen skal ske under hensyntagen til jordbrugserhvervene.

Der skal fokus på, hvordan et øget samarbejde med vores nabokommuner kan styrke planlægningen for naturområder på tværs af kommunegrænsen, så der skabes større sammenhængende naturnetværk. Horsens Fjord-samarbejdet med Odder og Hedensted kommuner er et godt eksempel på, hvordan samarbejde kan være med til at skabe en bedre tilgængelighed til den helt særlige natur omkring fjorden. Og så skal der fokus på, om udviklingen af naturområderne kan tænkes sammen med grundvandsbeskyttelse og klimasikring. Her spiller planlægningen for mere skov en rolle.


Planlægningen skal understøtte gode adgangs- og opholdsmuligheder for borgerne 

Bedre muligheder for rekreativ udfoldelse og bevægelse øger ikke kun kommunens attraktivitet, men også grundlaget for borgernes fysiske og mentale sundhed. Sideløbende med den fysiske planlægning har Horsens Kommune sat gang i udarbejdelsen af en friluftsstrategi. Strategien kommer til at handle om de udendørs ophold og aktiviteter, som giver borgerne mulighed for at komme ud i det fri og komme tættere på naturen.

 

  • Budgetaftale 2019-2022 – Børn og Uddannelse; Natur og bevægelse, Bosætning og Erhverv; Horsens som cykelkommune – den smukke natur som mål, Danmarks smukkeste sti og natur – en ambitiøs udviklingsplan, Naturplan 2020, Naturområde Horsens Fjord - Horsens Fjord og landskabet omkring er helt særligt og rummer bl.a. unikke naturmæssige, geologiske, og kulturhistoriske kvaliteter

  • Fælles arbejdsgrundlag for byrådet 2018-2021 – Vækst og Kvalitet; Arbejde for at kommunens mange naturværdier kommer endnu flere borgere til gavn end de gør i dag – bl.a. ved at øge tilgængeligheden til vores unikke naturområder

  • Fælles arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021 - Vi vil en tilgængelig natur for alle; adgang til naturen, bruge og værne om naturen, udbrede naturen ved at forbinde kommunens naturområder og skabe ny natur

  • Idrætspolitik – Idræt i bevægelse; Vi er et samfund med sunde, fysisk aktive borgere og byrum og natur, der indbyder til fysisk aktivitet

  • Sundhedspolitik – Sunde rammer; Natur og byens rum fremmer det sunde valg

  • Bevæg dig for livet, visionsaftale 2019-2024 – Naturen som bevægelsesrum; tilgængelighed, opholdsmuligheder, aktiviteter, udflugtsmål og oplevelser i naturen

  • Bosætningsstrategi 2020-2023; sætter en langsigtet kurs for arbejdet med at sikre en fortsat høj befolkningstilvækst, og som retter særligt fokus mod tiltrækning af nye borgere, men også på fastholdelse og tiltrækning af borgere, der flytter fra Horsens Kommune – fx for at studere eller arbejde.

 

  • Byudvikling med respekt for de landskabelige kvaliteter

  • Kvalificering af udpegninger af bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber på baggrund af landskabsanalysen

  • Kvalificering af udpegninger af naturområder og økologiske forbindelser, Grønt Danmarkskort, herunder undersøgelse af, om der kan skabes et bedre sammenhængende naturnetværk både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænsen

  • Muligheden for at skabe et sammenhængende net af rekreative stier

  • Muligheden for at skabe flere og bedre opholdsmuligheder i det åbne land.

 

  • Friluftsstrategi

  • Strategi for biodiversitet

  • Helhedsplan for Boller Landskaber

Se en samlet oversigt over alle handlinger her

 

Planer med natur i fokus

Helhedsplan for Boller Landskaber
I forbindelse med planerne om forlængelse af Ringvej Syd er der udarbejdet en helhedsplan for Boller Landskaber, der omfatter området ved Klokkedal, Bollerskovene og Horsens Fjord. Området udgør et helt særligt område, der gemmer på et kæmpe potentiale, der i dag ikke udnyttes til fulde. Videreførelsen af Ringvej Syd skaber en unik mulighed, for at styrke de rekreative tilbud i området. Her kan skabes et sammenhængende natur- og skovområde, der forbinder Horsens By, havnen, fjorden, Boller Nederskov, Klokkedal og Boller Overskov.

Med en fysisk sammensmeltning af de mange landskaber fra fjord til skov, kan der skabes et unikt naturområde med stor variation. Det vil give et helt nyt bynært og grønt åndehul for borgerne i Horsens Syd, men også være et udflugtsmål for kommunens øvrige borgere samt gæster fra nær og fjern. En nytænkning af området vil desuden give mulighed for at integrere klimasikringen af Horsens By. Det vil skabe en markant merværdi for byen og dens borgere, fordi der kan skabes oplevelsesrige mødesteder, hvor klimasikringen kan formidles.

Planlægning for Nørrestrand
Nord for Horsens by planlægges der for en ny attraktiv og bæredygtig bydel, hvor naturen er i fokus. Over de næste mange år planlægges der for nye boligområder til 9.000 borgere, der får den uspolerede natur som nabo.

250 hektar landbrugsjord omdannes til natur, f.eks. plantning af ny skov og genslyngning af Fiskbæk Å. Derudover skal der skabes plads til en masse friluftsaktiviteter, motion, dyrekig og gåture for alle, der vil helt tæt på den unikke natur.

 

  • Delmål 3.4

    Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning 
    Fokus på flere grønne områder i byerne og mere natur i det åbne land, samt stier og friluftsaktiviteter, der fremmer bevægelse.

 

  • Delmål 6.6

    Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning 
    Fokus på sikring af grundvand og på skovrejsning og lavbundsarealer i planlægningen.

 

  • Delmål 11.4

    Styrke indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Øget fokus på landskab og natur i planlægningen. Øget fokus på byudvikling, der sætter et mindre aftryk på arealressourcen.

 

  • Delmål 13.2

    Integrere tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, strategier og planlægning

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Klimatilpasning skal tænkes ind i alle aspekter af den fysiske planlægning og der skal fokuseres på, hvordan klimatilpasningsprojekter kan koordineres med landskab og natur, så der kan opnås nye oplevelser for borgerne og gode levesteder for dyr og planter.

 

  • Delmål 15.1

    Inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Øget fokus på naturbeskyttelse og skovrejsning i planlægningen

 

  • Delmål 15.5

    Tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Øget fokus på naturbeskyttelse i planlægningen

 

  • Delmål 15.9

    Inden 2020, integrere økosystem- og biodiversitetsværdier ind i national og lokal planlægning, i udviklingsprocesser, og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Fokus på, at kommuneplanen understøtter nationale mål om natur og biodiversitet.

 

  • Delmål 17.14

    Der skal være bedre kohærens mellem politikker for bæredygtig udvikling

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Øget fokus på, at den fysiske planlægning hænger sammen med budget, de politiske arbejdsgrundlag og de vedtagne politikker og strategier i kommunen.