Det gode hverdagsliv

Horsens Kommune befinder sig i en rivende udvikling, hvor mange vælger at flytte til kommunen. Det er en udvikling, vi skal holde fast i. Derfor skal den fysiske planlægning understøtte, at kommunen fortsat er et attraktivt sted at leve, også selvom der skal findes mere plads til flere borgere på samme areal.

Horsens Kommune er ikke mindst attraktiv på grund af et levende by- og kulturliv og fantastiske landskaber og natur, der giver mulighed for mange store oplevelser. Men der er ingen tvivl om, at muligheden for at leve et hverdagsliv, hvor enderne når sammen, også har stor betydning for kommunens attraktivitet. Det handler om at skabe de gode fysiske rammer for livet i hverdagen, som de store oplevelser også er en del af.

Der findes naturligvis ikke én opskrift på, hvad det gode hverdagsliv er. Det er meget individuelt, hvad man som borger ser som det gode hverdagsliv. Men der er en række fælles overordnede fysiske faktorer, som har betydning for, at borgerne kan leve det liv, man ønsker:

Boliger til livet
Hvor man før i tiden valgte bolig for livet, vælger mange i dag i højere grad bolig til livet. Man skifter bolig efter, hvilken fase man befinder sig i sit liv, og hvilken situation man er i. Det skyldes blandt andet, at familiemønstrene har ændret sig. Den klassiske kernefamilie afløses mere og mere af nye børnefamiliekonstellationer, og flere vælger at leve alene. Samtidig vokser andelen af ældre i befolkningen. Der er derfor vidt forskellige behov og ønsker i forhold til det at bo. Det skal afspejle sig i udbuddet af boliger i Horsens Kommune, så det er muligt at finde den bolig, der passer præcis til de enkelte borgeres behov.

For mange betyder det meget at kunne blive boende i sit bykvarter eller lokalområde gennem større dele af livet. Her har man sine venner, bekendte og fritidsaktiviteter. Her har man sine yndlingssteder, faste gåture og minder. Her hører man til og er en del af et fællesskab. Derfor er det vigtigt, at der findes boliger til hele livet i de forskellige bykvarterer og lokalområder, så det er muligt at blive boende, når ens livssituation ændrer sig: Man bliver f.eks. alene, børnene flytter hjemmefra, eller man bliver ældre – og man har derfor brug for en mindre eller en billigere bolig. Det giver også større mangfoldighed og liv, at flere forskellige mennesker med forskellige baggrunde lever i samme område. Ligesom det skaber grundlag for nye fællesskaber og relationer på tværs af generationer.

Kvalitet og identitet i det fysiske miljø
Byerne i Horsens Kommune er under stor forandring. Der planlægges og bygges nyt som aldrig før. Det fysiske miljø har stor betydning for borgernes livskvalitet, og smukke rammer gør byerne mere attraktive for både borgere og investorer. Det, som bygges i dag, skal stå i mange år ud i fremtiden. Derfor er det vigtigt at have fokus på kvalitet i det nye byggeri og i de by- og uderum, som opstår. Byggerier og byrum skal ikke kun være attraktive i dag, hvor de bygges og etableres, men også om 5, 10 og 20 år.

Det er også vigtigt at have fokus på de eksisterende, stedbundne kvaliteter og identiteter i byerne og bykvartererne. Det er de kvaliteter og de identiteter, som borgerne holder af og får dem til at føle, at de hører til og føler sig hjemme. Ny byudvikling er nødvendig, men den skal ske med respekt for byernes og bykvarterernes historie og identitet. Fordi historien og identiteten også har betydning for borgerne og deres hverdag.

Horsens Byråd forventes at vedtage en ny arkitekturpolitik i slutningen af 2020. Politiken vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med borgere, interesseorganisationer og politikere. Formålet med politikken er at styrke vores fælles bevidsthed om betydningen af kvaliteten i det byggede miljø. Der skal skabes et mind-set, som Horsens Kommune bruger i dialog med borgere i alle aldersgrupper og professionelle samarbejdspartnere.

Der er et stigende fokus på bevægelse i vores hverdagsliv. Det kan imødekommes ved, at bevægelse i højere grad indgår i arkitekturen og indretningen af de byrum, vi bruger i vores hverdag. Planlægningen af byens offentlige rum skal derfor i højere grad fokusere på at skabe gode rammer til leg og bevægelse.

Den fysiske planlægning skal naturligvis tage udgangspunkt i arkitekturpolitikken, og der vil særligt være fokus på, hvordan man kan byudvikle med både kvalitet og respekt for de eksisterende kvaliteter og byidentiteter på den ene side og mulighed for bevægelse på den anden side.

Nye bykvarterer med god adgang til offentlig service og udeliv
En god sammenhæng i hverdagen er vigtig for livskvaliteten for de fleste af os. Afstanden fra boligen til skolen, børnehaven eller fritidsfaciliteterne spiller en stor rolle, da mange enten har en travl hverdag eller kan have svært ved at transportere sig over længere afstande. Derfor har det betydning, at man har adgang til offentlig service i nærmiljøet.

Når der planlægges for nye by- og boligområder i Horsens, Brædstrup og lokalcenterbyerne, skal det sikres, at områderne ligger tæt på eksisterende offentlige servicetilbud. Hvis der er tale om større byudviklingsområder, skal der reserveres plads til eventuel ny offentlig service inden for området.

Adgangen til lys og luft uden for døren er med til at øge livskvaliteten. Derfor skal der også reserveres plads til fælles byrum som pladser, parker, grønne områder og lignende, der åbner mulighed for at bruge byens rum til rekreation og byliv.

Byliv og oplevelser
Horsens midtby er kommunens fælles ansigt udadtil og har dermed en helt særlig betydning for fortsat at tiltrække borgere, virksomheder, besøgende og turister. Derfor skal der være fokus på i den fysiske planlægning, hvordan vi bliver ved med at udvikle en attraktiv, dynamisk og levende midtby med butiksliv, kultur, fritidsaktiviteter og underholdning.

Butikkerne har indtil nu været den største spiller i forhold til at skabe byliv i Horsens midtby og bymidterne i Brædstrup og lokalcenterbyerne. I dag udfordres butikslivet af ændrede indkøbsvaner, vækst i e-handel og etablering af butikker uden for bymidten. Flere butikker erstattes i stedet af cafeer, restauranter, frisører og andre serviceerhverv. Det kommer til at ændre vores bymidter fremover. Derfor skal der fokus i den fysiske planlægning på, hvordan bymidterne i Brædstrup og lokalcenterbyerne fortsat kan fungere som spændende og centrale møde- og væresteder for borgerne. Hvor der er mange mennesker, der samles, vil der som regel også være basis for butikker og spisesteder.

Shopping af sko, tøj og andre udvalgsvarer hænger ofte sammen med en bytur med familie eller venner, hvor man er ude for at opleve noget og hygge sig sammen. Der skal ske noget, der skal være flere butikker at vælge imellem, og der skal være mulighed for at sætte sig ned og nyde mad og drikke. Her spiller Horsens midtby en særlig rolle, fordi den med sine mange butikker, cafeer, handelsgader, spillesteder og kulturliv er hele kommunens centrum for handel, byliv og kulturelle oplevelser.

Indkøbsmuligheder er også et vigtigt omdrejningspunkt for både by- og hverdagslivet i byerne i Horsens Kommune. Indkøb af dagligvarer er helt basalt for alle borgere. Derfor er det vigtigt, at det er nemt at få handlet ind i hverdagen. Planlægningen skal derfor have fokus på, at der er centrale og velplacerede arealer til dagligvarehandel tæt på, hvor borgerne bor i Horsens, Brædstrup og lokalcenterbyerne.

Ud over et spændende by- og handelsliv med adgang til en bred vifte af kulturelle tilbud er adgang til grønne områder og natur et centralt ønske i mange tilflytteres overvejelser, før de bosætter sig. Derfor er der stor efterspørgsel på brede naturtilbud, som både kan dække den daglige tur i nærheden af hjemmet og udflugterne til den helt særlige naturoplevelse. Og med en voksende befolkning stiger efterspørgslen på friluftsoplevelser. Derfor udarbejder Horsens Kommune en Friluftstrategi med fokus på den rekreative benyttelse af natur og friluftsområder. I den fysiske planlægning skal fokus ligge på at skabe rammerne for gode natur- og friluftsoplevelser- ikke kun i det åbne land, men også i og tæt på byerne.

Mobilitet, der skaber sammenhæng i hverdagen
Byerne og vores nærområder er mere end bare et sted, hvor vi bor. Byen er også et oplevelses- og udfoldelsessted, hvor vi tilbringer en stor del af vores tid, og vi bevæger os mellem vores hverdagsdestinationer, vi løber ture, vi handler ind eller spiller bold med kammeraterne i de grønne områder.

Mobilitet spiller derfor en vigtig rolle, hvis hverdagen skal hænge sammen. Det handler som udgangspunkt om at komme nemt og sikkert til og fra arbejde, daginstitution, skole eller uddannelse. Det handler også om nem og sikker adgang til fritidstilbud, indkøb og natur- og kulturoplevelser. Når der planlægges for nye byfunktioner som for eksempel bolig- og erhvervsområder, skoler, daginstitutioner, uddannelsessteder, sportsanlæg eller butiksområder, skal de placeres i sammenhæng til den eksisterende by, så afstandene bliver korte, og tilgængeligheden dermed øges.

Der skal skabes et sammenhængende stinet mellem de forskellige byfunktioner. Det fremmer ikke kun tilgængeligheden, men også gang og cykling. Det er godt for sundheden og borgernes trivsel i dagligdagen. Hvis stinettet gennem byen udformes med beplantninger og grønne rabatter, åbner det nye muligheder for små naturoplevelser, mens man er på vej. Det kan også være med til at øge lysten til at bevæge sig, at der er noget grønt at se på og opholde sig i. Stier i kombination med sports- og fritidsfaciliteter kan f.eks. også bruges af far og mor, der kan gå eller løbe en tur, mens de venter på børnene, der er til fodbold eller spejder. På den måde kan den daglige motion kombineres med andre gøremål.

Stinettet skal ikke kun forbinde byområderne i den enkelte by, men også forbinde byerne i Horsens Kommune og på tværs af kommunegrænsen. Og så skal stinettet skabe god tilgængelighed til det åbne land og de store oplevelsesværdier, der ligger i de fantastiske landskaber og naturområder, som Horsens Kommune rummer.

Nogle har deres arbejdsplads i kommunen, mens andre pendler på tværs af kommunegrænser for at arbejde. Uanset om man arbejder tæt på eller langt fra sin bopæl, betyder en høj grad af mobilitet meget. Den overordnede planlægning skal have fokus på, at byerne i Horsens Kommune har en god tilgængelighed til det overordnede vejnet og til Horsens Station og busknudepunkterne i kommunen. Samtidig skal der være fokus på gode cykelstiforbindelser, så cyklen, især på de kortere afstande, bliver et alternativ til at tage bilen.

De fysiske rammer for det gode hverdagsliv
Der er mange faktorer, der medvirker til et godt og sammenhængende hverdagsliv. Herover er alene beskrevet de faktorer, som den fysiske planlægning kan bidrage til: De fysiske rammer for hverdagslivet.

De fysiske rammer har en stor betydning, fordi det handler om det fysiske miljø, man som borger bevæger sig rundt i og opholder sig i. Derfor er det gode hverdagsliv også et vigtigt, overordnet parameter, når der planlægges for den attraktive kommune at leve i – både nu og i fremtiden.

 

  • Budgetaftale 2019-2022 – Bosætning og Erhverv; Horsens vokser og bliver ved med at være en attraktiv bosætningskommune, Ældre og Sundhed; der skal være attraktive boliger at flytte ind i. Der skal være et varieret udbud af kultur- og fritidsaktiviteter. Og der skal være god adgang til at nyde naturen, Kultur og Fritid; Horsens Kommune er kendt som en kultur- og oplevelseskommune – og det skal den blive ved med at være

  • Fælles arbejdsgrundlag for Byrådet 2018-2021 – Vækst og Kvalitet; Sikre at Horsens fortsat er en mangfoldig kommune med boliger for alle, og at boligerne ligger i nogle spændende områder, der danner rammen om en god og tryg hverdag, Sørge for at den fysiske udvikling af Horsens Kommune præges af høj kvalitet; langtidsplanlægning og af en bærende rød tråd; Arbejde for at kommunens mange naturværdier kommer endnu flere borgere til gavn end de gør i dag – bl.a. ved at øge tilgængeligheden til vores unikke naturområder; Sørge for, at der i vores byer er aktiviteter, oplevelser og kulturtilbud for alle, Kultur og Oplevelser; Arbejde målrettet for at fremme kulturelle oplevelser og aktiviteter som en del af hverdagslivet i kommunen. Horsens skal være en levende kulturkommune 365 dage om året

  • Fælles arbejdsgrundlag for Plan- og Miljøudvalget 2018-2021 - Vi skaber verdens bedste store by; beskytte og bevare det unikke, som er kendetegnende for Horsens by og sikre en rød tråd og høj kvalitet i planlægningen, Vi beskytter vores fælles værdier; sikre, at langtidsplanlægningen tager højde for det gode liv i rene omgivelser Vi vil hele kommunen; sikre, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig i lokalsamfundene

  • Bevæg dig for livet, Visionsaftale; Det er … vigtigt, at kommuneplanen både skaber gode rammer for borgernes muligheder for fysisk bevægelse i byen og naturen samt gode rammer med mulighed for udvikling for de mere organiserede fritidsaktiviteter

  • Erhvervsstrategi Fælles om fremtiden – Vi sikrer gode vilkår for virksomhederne; Forsyningskæden af kvalificeret arbejdskraft skal styrkes

  • Bosætningsstrategi 2020-2023; sætter en langsigtet kurs for arbejdet med at sikre en fortsat høj befolkningstilvækst, og som retter særligt fokus mod tiltrækning af nye borgere, men også på fastholdelse og tiltrækning af borgere, der flytter fra Horsens Kommune – fx for at studere eller arbejde

 

  • Fokus på høj grad af mobilitet, både i forhold til gang, cykel, bil og kollektiv trafik

  • Et sammenhængende stinet, både i byerne og mellem byerne
    Bedre adgang og opholdsmuligheder i det fri

  • Byomdannelse og byudvikling med respekt for det historiske miljø og identiteter

  • Gode vilkår for et levende handels- og byliv i bymønsterbyerne

  • Blandede kvarterer med boliger til alle aldre og livssituationer i bymønsterbyerne

 

  • Bosætningsstrategi 2020-2023

  • Arkitekturpolitik

  • Detailhandelsanalyse 2020 for Horsens Kommune

  • Samlet stiplan

  • Friluftsstrategi: Friluftsstrategien – strategi for rekreativ natur er det ene ben i en samlet Naturplan 2020. Det andet ben, om beskyttelsen af naturen, bliver Biodiversitetsstrategi - strategi for en rigere natur(under udarbejdelse, forventes færdig ultimo 2020, Teknik og Miljø)​. 

Se en samlet oversigt over alle handlinger her

 

Bymønsterbyerne i Horsens Kommune:

Hovedby: Horsens

Centerby: Brædstrup

Lokalcenterbyer: Egebjerg, Gedved, Lund, Østbirk, Hatting, Hovedgård, Nim, Søvind og Sdr. Vissing

 

  • Delmål 9.1

    Der skal udvikles god kvalitet, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur, herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på fornuftig og lige adgang for alle.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning 
    Planlægning for bolig- og erhvervsområder med god adgang til kollektiv trafik og til det overordnede vejnet.

 

  • Delmål 11.1

    Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelige pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser, og slumkvarterer skal opgraderes.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Fokus på blandede bykvarterer, hvor der både er leje- og ejerboliger

 

  • Delmål 11.2

    Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Planlægning for bolig- og erhvervsområder med god adgang til kollektiv trafik og til det overordnede vejnet

 

  • Delmål 11.4

    Styrke indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Fokus på at værne om bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer i forbindelse med planlægning for byudvikling – både byvækst, byomdannelse og byfortætning, fokus på at reducere inddragelse af arealer i åbent land til byvækst, fokus på at bevare og etablere bynatur i forbindelse med byudvikling

 

  • Delmål 11.7

    Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.

    Hvad peger det på i den fysiske planlægning
    Fokus på flere grønne rekreative arealer i forbindelse med planlægning af byvækst.