Attraktive rammer for erhvervslivet

Horsens Kommune rummer et mangfoldigt erhvervsliv med mange veletablerede virksomheder. Et erhvervsliv, der er kendetegnet ved mange forskellige brancher, særligt fremstillingsindustri, byggeri, handel, transport og logistik.

Den store tilflytning øger udbuddet af arbejdskraft i kommunen. Motorvej E45 og bus- og togforbindelser åbner adgang til et stort, regionalt arbejdskraftopland. En velfungerende infrastruktur sikrer god mobilitet for virksomhederne, og der er velbeliggende erhvervsområder i kommunen at vælge imellem. Horsens er derudover en stærk uddannelsesby med mange erhvervsrettede uddannelser, ligesom der findes mange iværksættermiljøer- og initiativer. Samlet ser er der stærke samarbejder mellem kommune, erhvervsliv og uddannelser.

Udgangspunktet for Horsens kommune som en attraktiv og dynamisk erhvervskommune er derfor til stede. En forsat styrkelse af et stærkt, lokalt erhvervsliv er afgørende for, at Horsens Kommune fortsat kan udvikle sig positivt.

Den fysiske planlægning spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre attraktive, fysiske rammer for erhvervslivet
Det er i planlægningen, at mobilitet i forhold til medarbejdere, gods og kunder, beliggenhed, anvendelsesmuligheder, miljøklasser og byggeriets omfang og udseende fastsættes. Derfor ligger der et stort ansvar i at sikre, at kommunen tilbyder de rigtige områder til et erhvervsliv, der er i stadig udvikling og forandring.

Der er god rummelighed i de arealer til erhvervsformål, der er udlagt i kommuneplanen. Horsens Kommune vil dog undersøge behovet for at udlægge nye arealer i forbindelse med Kommuneplan 2021. Samtidig vil erhvervsområderne gennemgå et servicetjek, så de er fleksible og robuste overfor fremtidige krav og ændringer i erhvervsstrukturen.

Erhvervsområderne er i udgangspunktet forskellige. Det skal der som sådan ikke ændres på, fordi det sikrer, at der er arealer til mange forskellige virksomhedstyper med forskellige lokaliseringsbehov. Men der skal planlægges, så miljøkonflikter undgås. Til fordel for både virksomhederne og den omgivende by. Det skal være tydeligt, hvad de enkelte erhvervsområder kan bruges til – og hvor meget, der kan bygges. Det kan både give virksomhederne sikkerhed for, hvilke naboer de kan forvente at få, og hvor meget der er mulighed for at udvide på sigt.

Servicetjekket vil især fokusere særligt på ældre erhvervsområder, der ligger bynært og er ved at ændre karakter. I nogle af disse erhvervsområder kan der åbnes mulighed for nye anvendelser. I erhvervsområder med kontor- og servicefunktioner kan der f.eks. åbnes mulighed for også at placere foreningsaktiviteter. Et erhvervsområde under forandring kan også fungere som arnested for nye iværksættere, der har behov for plads og billig husleje. Nogle af erhvervsområderne skal måske udpeges som egentlige byomdannelsesområder, der over en årrække kan ændres til helt nye byfunktioner.

Erhvervsbyggerierne og deres udearealer spiller en stor rolle i bylandskabet
Mange erhvervsområder ligger ved de store indfaldsveje, og flere af områderne støder op til boligområder. De er derfor synlige for mange forbipasserende og naboer. De fleste erhvervslokalplaner har bestemmelser, der både skal sikre god arkitektur og præsentable grønne områder omkring erhvervsbyggeriet. Det vil fortsat være et fokusområde i planlægningen, at erhvervsbyggeriet bidrager til at skabe gode byrum med byggeri og grønne udearealer, der bidrager positivt til omgivelserne.

I både nye og eksisterende erhvervsområder kan der være potentiale for at skabe ny natur på de grønne arealer rundt om virksomhederne. Naturen findes allerede i og omkring mange erhvervsområder i bevoksninger, græsarealer og lignende. Det åbner mulighed for at skabe nye grønne forbindelser for dyre- og plantelivet og dermed for at øge den biologiske mangfoldighed. Det er ikke kun til fordel for dyr og planter, men også for virksomhedens ansatte og naboerne til erhvervsområderne, der får nye grønne oplevelser. Planlægningen skal derfor belyse, om der er mulighed for at skabe nye grønne forbindelser i og på tværs af erhvervsområderne. Formålet er ikke at skabe nye bindinger, men at åbne mulighed for at forbedre de eksisterende rammer f.eks. i forbindelse med klimasikring og håndtering af overfladevand.

Klimatilpasning i erhvervsområder
Klimadagsordenen er også nærværende i erhvervsområderne. Her er der ofte behov for at bebygge og befæste store arealer. Og det skaber behov for vandhåndtering. I Horsens Kommune har vi både udfordringer med stigende grundvand, ekstrem regn og oversvømmelser. Derfor skal muligheden for at lave klimatilpasningsprojekter i erhvervsområderne også belyses i forbindelse med planlægningen. I nogle områder kan det håndteres på den enkelte erhvervsgrund. Men i andre områder er der måske behov for en fælles løsning, der går på tværs af grundene. Klimatilpasningen bør under alle omstændigheder tænkes sammen med muligheden for at etablere ny natur og grønne områder i erhvervsområderne.

Detailhandelsanalyse
Detailhandlen er ikke kun en erhvervsmæssig styrkeposition. Den adskiller sig fra de øvrige erhverv, fordi den primært er placeret i vores bycentre, hvor den spiller en særlig rolle for bylivet. Detailhandelsstrukturen er under stor forandring i disse år bl.a. på grund af ændrede indkøbsvaner og stigende e-handel. Det stiller nye krav til den måde, vi planlægger for detailhandel. Derfor skal der udarbejdes en ny detailhandelsanalyse i forbindelse med Kommuneplan 2021. Analysen skal være med til at belyse, hvordan planlægningen kan være med til at understøtte en fortsat stærk detailhandel i vores byer – med udgangspunkt i de nye vilkår, som udviklingen skaber.

Fokus i kommuneplanrevisionen
Kommuneplan 2021 skal fokusere på, at Horsens Kommune har erhvervsområder, der er fleksible og robuste. Både over for en erhvervsstruktur under stadig forandring og overfor samfundsmæssige udfordringer.